Jobbeskrivelse
Pb/pa som sikringsoperatører til PET-SITE i tidsbegrænset stilling
Pb/pa som sikringsoperatører til PET-SITE i tidsbegrænset stilling

Vil du bidrage til arbejdet med bevogtning med en professionel tilgang til parathed? Og vil du være en del af en organisation, hvor hverdagen aldrig bliver hverdag? Så er du måske vores nye sikringsoperatør.

 

Bliv en del af arbejdet med at varetage objektbeskyttelse
Sikringsstyrken i PET’s Sikkerhedsafdeling søger sikringsoperatører, der kan varetage på PET-sites.

 

Om stillingen:
Du vil være en integreret del af et team, der sikrer sikkerheden omkring et PET-site. Du vil være synlig og repræsentere PET med værdighed og professionalisme. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Bevogtning af objektet herunder adgangskontrol og overvågning.
  • Udførelse af sikkerhedskontroller og patruljering.
  • Håndtering af sikkerhedsmæssige hændelser og alarmer.
  • Samarbejde med politi og andre sikkerhedsmyndigheder.
  • Yde rådgivning og vejledning til besøgende og medarbejdere på sitet.

 

Du skal være indstillet på, at arbejdet inkluderer varierende arbejdstider dog typisk inden for tidsrummet 6-24. Det forventes i øvrigt, at du kan møde ind på din arbejdsplads forholdsvis hurtigt ved tilkald eller rådighed.

 

Sikringsstyrken er et fællesskab med mange forskellige fagligheder. Dine nye kollegaer i Sikringsstyrken er alle engagerede og dygtige kollegaer. Du vil opleve, at der i sektionen er en høj grad af selvstændighed og medarbejderinddragelse i forbindelse med planlægning og udførsel af opgaverne. Du vil løbende bidrage med erfaringer og ekspertise fra konkrete opgaver til den fortsatte udvikling af Sikringsstyrken samt gennemgå specifik fagrelevant træning og uddannelse.

 

Vi forventer, at du:

  • har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse)
  • Har et godt kendskab til sikkerhedsprocedurer og -teknologi.
  • Er fysisk robust og i almindelig god form.
  • Har gode kommunikationsevner og evnen til at bevare roen i pressede situationer.
  • Er ansvarsfuld, pålidelig og har en høj etisk standard.
  • Behersker dansk i skrift og tale. Kendskab til engelsk er en fordel.
  • Er fleksibel og villig til at arbejde skiftende vagter, herunder weekender og helligdage i begrænset omfang.
  • Er omstillingsparat og hurtigt kan omstille dig fra opgaver med rutinemæssigt præg til opgaver, som kræver et meget højt sikkerhedsniveau
  • Besidder skydefærdigheder svarende til minimum skydeniveau 2.
  • Har flair for IT, da sikringsopgaver – ud over fysisk sikring - ofte består i monitorering af overvågning via diverse it-platforme.
  • Trives i et lille og nært team med længerevarende, stillesiddende opgaveløsninger og har lyst til at bidrage til holdets faglige- og sociale udvikling, samt opgavernes professionelle løsning.
  • Kan arbejde selvstændigt og navigere ud fra en sikkerhedsforståelse

 

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i et politisk miljø og har forståelse for aktuelle samfundsrelevante dagsordner. 

 

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart hurtigst muligt.

 

Du lønindplaceres efter politiets klassifikationsaftale som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler. 

 

Du stationeres i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste i PET, Sikringsstyrken i en tidsbegrænset stilling i 1 år med mulighed for forlængelse i 2+2 år (i alt op til 5 år).

 

Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du på ny i din egen politikreds, eller der kan ske stationering indtil videre uden yderligere stillingsopslag.

 

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg. 

 

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. 

 

Vi kontakter dig hurtigst muligt uanset om du bliver udvalgt til samtaler eller ej, men vær tålmodig med os, da udvælgelsen kan tage tid – det gør den, fordi vi er grundige og gerne vil sikre det rette match mellem dig og os. 

 

Kontakt og ansøgning
www.pet.dk/job kan ud lære meget mere om PET som arbejdsplads, om ansættelsesprocessen, samt hvilke personlige kompetencer der vægtes højt i PET. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

 

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os indenfor normal arbejdstid på hverdage på telefon +45 24 62 18 45 eller via mail hr-rekruttering@politi.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 
 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist:  den 8. marts 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.


Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  08.03.2026
Ansøgningsfrist:  08.03.2026
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid