Vil du være med til at styrke PET’s Financial Intelligence (FININT) mod spionage, terrorisme og ekstremisme? Trives du med at lede specialister? Og vil du beskrive dig selv som en dedikeret, empatisk og udviklingsorienteret leder? Så er du måske vores nye sektionsleder til FININT i PET’s Indhentningsafdeling.
Om stillingen
Som sektionsleder i Indhentningsafdelingen bliver du leder af dygtige og meget engagerede medarbejdere, hvis opgave er at finde og indsamle relevante finansielle oplysninger til PET’s operative opgaver. Din opgave bliver at lede og udvikle vores dygtige medarbejdere og PET’s FININT-indsats i et tværfagligt samarbejde på tværs af PET og med nationale og internationale partnere.
Du bliver leder af en gruppe specialiserede medarbejdere med forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Samtidig bliver du en del af et ledelsesteam, som sammen med dig har ansvaret for centerets daglige drift, udvikling af arbejdsområdet samt mange andre forskelligartede ledelsesopgaver. Som en del af arbejdet vil der desuden være behov for at gennemføre tjenesterejser i både ind- og udland.
Stillingens overordnede formål
Du bidrager til PET’s operative indsats ved at sørge for, at dine medarbejdere skaber operativ effekt i henholdsvis kontraspionageindsatsen og kontraterror- og kontraekstremismeindsatsen
Du er ansvarlig for PET’s repræsentation i relevante samarbejdsfora i regi af hvidvaskloven.
Du skaber optimale betingelser for innovation og udvikling af sektionens kapaciteter og kompetenceniveau
Du varetager sektionens trivsel med fokus på motivation, innovation og tiltrækning af talenter
Primære opgaver og ansvarsområde:
- Faglig og personalemæssig ledelse af sektionens medarbejdere
- Udvikling af sektionen i koordination med centerets ledelsesteam, den faglige koordinator, medarbejderne og i overensstemmelse med PET’s strategilandskab
- Rapportering til centerchefen og derigennem til øverste ledelse
- Prioritering og disponering af sektionens opgaver i koordination med vores interne samarbejdspartnere
- Ansvar for kvalitet og legalitet af sektionens leverancer
- Udfærdigelse af analyser, baggrundspapirer, talepunkter, høringssvar m.v.
- Lede og drive tværgående projekter
- Repræsentant for sektionen og for PET i ekstern sammenhæng såvel nationalt som internationalt
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
I PET står vi på et fælles ledelsesgrundlag, hvor vores ledelsesværdier; Helhed, Udvikling, Ordentlighed, Tillid og Handlekraft sætter retning for den effekt, vi som ledere skal skabe. Ledelsesværdierne er med til at forankre os i et stærkt ledelsesfællesskab, hvor dit bidrag bliver væsentligt. Du kan læse nærmere om vores ledelsesværdier her: (link til hjemmeside)”
Om dig
Du besidder et stort drive og har erfaring med at lede specialiserede medarbejdere. Du har særdeles gode samarbejdsevner, som gør, at du trives i tværgående samarbejde med mange forskellige fagligheder. Du har lyst til at sætte dig for bordenden og drive komplekse opgaver med et kreativt mindset og samtidig med forståelse for forskellige opgaveløsninger.
Derudover forventer vi, at du:
- er en erfaren, empatisk personaleleder med en veludrustet ledelsesværktøjskasse
- er fagligt engageret og udviklingsorienteret og kan være helt tæt på det operative arbejde
- er god til at skabe og vedligeholde relationer til mennesker med vidt forskellig baggrund, da du vil opleve, at PET skaber operative resultater gennem relationer både indenfor og uden for PET
- har forståelse for den politiske situation
- er iderig og innovativ
- har god dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust og omstillingsparat, når vilkårene omkring dig ændres
- har stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt samt er flydende på engelsk
det er ikke en forudsætning, men klart en fordel, hvis du har faglige erfaringer inden for et eller flere af følgende områder: indhentning af finansielle oplysninger, bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, ny finansiel teknologi, efterretningsvirksomhed og/eller
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1.december 2026 eller snarest muligt derefter.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 46.092.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Du bliver stationeret indtil videre i Rigspolitiet, og du skal forrette foreløbig tjeneste i PET.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: den 24. august 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Af hensyn til ansøgningsdiskretion bør du ligeledes være påpasselig med, hvilke informationer om dig selv og PET du evt. behandler i AI-systemer.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv
Søborg