Politikommissær til Taktisk Operationssektion i Center for Observation og Teknisk Indhentning i PET
Kan du holde hovedet koldt med mange og nye bolde i luften hele tiden? Kan du sikre konsistens i opgavenedbrydning, risikoanalyse, operativ styring og afrapportering – og vil du gerne sidde i midten af alt det operative arbejde, PET’s Center for Observation og Teknisk Indhentning laver? Så er du måske vores nye sektionsleder til Taktisk Operationssektion i Center for Observation og Teknisk Indhentning.
Bliv en del af arbejdet med observation og teknisk indhentning i PET
Som politikommissær for Taktisk Operationssektion bliver din overordnede opgave gennem dine medarbejdere at sikre planlægning, eksekvering, opfølgning og afrapportering på PET’s indsatser involverende observation og teknisk indhentning. Selv bliver du del af centerets ledelsesgruppe bestående af erfarne kolleger med længere tids erfaring fra Danmarks efterretningstjenester. Din hverdag bliver i et center, der løser operative opgaver hver dag. Nogen har vi planlagt længe, nogen siden i går og nogen, som først opstod i løbet af dagen – eller natten. Centeret er nyt – det er sektionen derfor også. Det er afspejlet i nogle af dine ansvarsområder.
Disse omfatter bl.a.:
- Effektiv prioritering og tasking af PET’s observation og tekniske indhentning
- Effektiv planlægning og styring af centerets operative indsatser
- Konsistent og rettidig afrapportering på de operative indsatser
- Kompetenceudvikling af sektionens medarbejdere
- Tæt samarbejde med centerets øvrige sektioner og andre dele af PET om den operative opgaveløsning
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Du er struktureret, har mennesketække og er i stand til at navigere i konstant skiftende scenarier.
Center for Observation og Teknisk Indhentning løser operative opgaver hele tiden, og Taktisk Operationssektion er det planlæggende og styrende element. Det er dine medarbejdere, der står for det praktiske arbejde i den henseende, men det er dit ansvar at udvikle dem og holde dem skarpe, ligesom du skal sikre at de procedurer, de arbejder efter, er konsistente og effektive samt opsamler og dokumenterer læring fra de operative indsatser. Dine medarbejdere er alle erfarne folk med blandet operativ erfaring fra PET og Politi. De skal bruge en sektionsleder, der kan holde overblikket, er god til at kommunikere både nedad, til siden og opad samt kan prioritere i opgaver og løsningsmodeller, når efterspørgslen overstiger ressourcerne til rådighed.
I PET står vi på et fælles ledelsesgrundlag, hvor vores ledelsesværdier; Helhed, Udvikling, Ordentlighed, Tillid og Handlekraft sætter retning for den effekt, vi som ledere skal skabe. Ledelsesværdierne er med til at forankre os i et stærkt ledelsesfællesskab, hvor dit bidrag bliver væsentligt. Du kan læse nærmere om vores ledelsesværdier her.
Derudover vægter vi i PET visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. november eller snarest muligt derefter.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.798.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du bliver stationeret indtil videre i Rigspolitiet, og du skal forrette foreløbig tjeneste i PET.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: den 26. august 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Af hensyn til ansøgningsdiskretion bør du ligeledes være påpasselig med, hvilke informationer om dig selv og PET du evt. behandler i AI-systemer.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Søborg