Jobbeskrivelse
Politikommissærer til Rigspolitiet, PET, Kontraspionage
Politikommissærer til Rigspolitiet, PET, Kontraspionage

Vi søger politikommissærer til sektionslederstillinger med stærke kompetencer inden for kontraspionage.

 

Som politikommissær i PET’s Kontraspionageafdeling har du i særlig grad evnen til at analysere, forebygge, efterforske og modvirke efterretningsaktiviteter fra fremmede stater. Du motiveres af at understøtte en forebyggelses- og efterforskningsparathed. 

 

Du skal stå i spidsen for et analysebaseret, datadrevet og metodisk arbejde på kontraspionageområdet. Du har særlig viden om lovgrundlaget, strategien, operationer og metoder på kontraspionageområdet.  

 

Som sektionsleder skal du samtidig have den daglige operative og faglige ledelse af sektionens medarbejdere.

 

Du skal forvente med kort varsel, at blive tilkaldt ved større uvarslede hændelser og du skal du forvente, at blive pålagt øvrige administrative og operative opgaver med planlægning og eksekvering, sideløbende med dine daglige virksomhedsledelsesopgaver.


GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.

 

Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.

 

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.

 

Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.

 

GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra. 

 

Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.

 

Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.

 

Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.

 

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål. 

 

I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber. 

 

Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

 

Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 46.092. 


Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Du bliver stationeret indtil videre i Rigspolitiet, PET og du skal forrette foreløbig tjeneste i Afdelingen for Kontraspionage.

 

Kontakt og ansøgning

Du er meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende. 

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 

Se eventuel vejledning på POLintra: 
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx 
(tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.

 

Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.


Ansøgningsfrist: den 11. september 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

 

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  11.09.2026
Ansøgningsfrist:  11.09.2026
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid