Jobbeskrivelse
Sektionsleder til Kontrakter og Udbud i PET - genopslag
Sektionsleder til Kontrakter og Udbud i PET - genopslag

Motiveres du af lede medarbejdere med en høj indkøbsfaglighed? Kan du motivere og engagere med din juridiske faglighed? Vil du være med til at udvikle PET’s kontraktstyring og sikre, at PET får de bedst mulige aftaler? Og trives du i en hverdag, hvor tempoet er højt, hverdagen er omskiftelig og løsningerne ikke altid ligger lige for? Så er du måske vores nye sektionsleder. 

Bliv en del af arbejdet med at indgå og styre PET’s kontrakter
Som sektionsleder for Kontrakter og Udbud hos PET bliver din overordnede opgave at lede sektionen, så du sammen med medarbejderne kan levere indkøbs- og kontraktfaglig rådgivning samt understøtte og drive indkøbsprocesser, både juridisk og økonomisk, når resten af PET indgår kontrakter indenfor køb, leje og lån. 

Opgaverne i sektionen kræver en juridisk faglighed, der sikrer, at organisationen får værdi for pengene, og at anskaffelser foretages i overensstemmelse med de regler, der gælder. Vi søger derfor en leder med stærk faglighed.

Sektionen Kontrakter og Udbud udgør sammen med to andre sektioner center for styring af Økonomi og Indkøb i PET’s stabsafdeling, og sektionslederen indgår i en ledelsesgruppe, som sammen arbejder for at sikre gode betingelser for PET’s opgaveløsning.
 
Sektionen har en meget central og strategisk vigtig rolle, når PET anskaffer materiel, tjenesteydelser, IT mv., og de ydelser, sektionen leverer, er efterspurgte bredt i PET. Alle typer af kontrakter håndteres i sektionen, og to kontrakter er sjældent ens. Det betyder også, at man som sektionsleder og medarbejder i sektionen møder mange forskellige fagligheder, som alle hver dag arbejder for at sikre Danmark og Rigsfællesskabets sikkerhed. 

Sektionen er kendetegnet ved en stærk holdånd, og vi lægger stor vægt på, at vi i hverdagen sikrer balance mellem faglig udvikling, sparring og et godt kollegaskab. Vores kommunikation er ligefrem og åben, og vi drives af at spille hinanden gode. Der er ofte et grin på gangen og altid et socialt arrangement under planlægning. Humoristisk sans er en vigtig del af hverdagen, både i det faglige og i det sociale.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.

Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få. 

Du er 
•    Robust og nuanceret og ikke bange for at være first mover og bringe dig selv ud på dybt vand
•    En teamplayer, der er god til at opbygge relationer på tværs af fagligheder 
•    Erfaren, når det kommer til udbud, tilbudsindhentninger og konkurrenceudsættelser samt forhandling af og indgåelse af større, komplekse IT-kontrakter
•    Cand.merc.jur, cand.jur eller lignende 
•    Stærk i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk
•    God til at sikre fremdrift, afsøge forskellige løsningsmuligheder

Det vil være en fordel, hvis du har ledelsesmæssige kompetencer og evner at lede stærke fagspecialister, samt at du har den ledelsesmæssige styrke til at sætte retning, sikre fokus og fremdrift i en politisk styret organisation. 

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.

Ansættelsesforhold 
Ansættelsesstart pr. 1. august  2026.  Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 23. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. 

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. 

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (Chefkonsulent med personaleansvar). 

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.    

Yderligere information 
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende. 
Når du søger en stilling hos PET, giver du samtidig lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer med det formål, at vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post. 

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  18.05.2026
Ansøgningsfrist:  18.05.2026
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid