Jobbeskrivelse
Servicemedarbejdere til rengøring i PET
Servicemedarbejdere til rengøring i PET

Er du pligtopfyldende, positiv og serviceminded? Og har du lyst til at arbejde med forskellige service- og rengøringsopgaver i en organisation, som ikke ligner andre? Så er du måske vores nye servicemedarbejder.

 

Bliv en del af arbejdet med rengøring af høj kvalitet


Alle medarbejdere i PET spiller en vigtig rolle i vores arbejde med at opretholde Danmarks sikkerhed. PET arbejder løbende med at sammensætte det bedste hold, og i den forbindelse søger vi medarbejdere til vores rengørings- og service team.


Den daglige opgaveløsning foregår i et tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger og brugerne af ”huset”. Som servicemedarbejder hos PET vil din arbejdsdag indeholde både selvstændige og fælles opgaver med dine kolleger.


Du bidrager dagligt til, at udføre rengøring af høj kvalitet på både kontorer og i husets fællesarealer. Dette indebærer blandt andet områder som trapper, gangarealer, kantinen, toiletter, omklædningsrum, fitnessrum, garageanlæg og mødelokaler. Derudover skal du også servicere vores kaffeautomater, der er opstillet rundt i huset.


Stillingen er tænkt bredt. Det betyder, at du også skal hjælpe med andre serviceopgaver. Det kunne eksempelvis være:

 

  • Indsamling og distribution af diverse forbrugsartikler
  • Rense og afkalke vandhaneudstyr
  • Opstille borde og klargøre mødelokaler
  • Serviceopgaver ved større arrangementer i huset
  • Hjælpe i kantinekøkkenet ved sygdom, ferie m.m. i begrænset omfang

 

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som servicemedarbejder i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

 

Du er positiv og trives med at omgås mennesker
Vi forestiller os, at du har erfaring med rengøring og behandling af overflader, og at du har kendskab til rengøringsmaskiner til gulvvask og støvsugning.


Vi forestiller os, at du:

  • er handlekraftig og god til at samarbejde
  • er positiv i mødet med andre, fleksibel og effektiv i arbejdet
  • er pligtopfyldende, motiveret og engageret
  • er imødekommende over for både nærmeste kolleger og resten af PET’s medarbejdere

 

Derudover forventer vi, at du taler og læser dansk, samt at du forstår at følge skrevne retningslinjer. Opgaverne kan til tider være fysisk krævende, og derfor kan det være godt med en god fysik.
Vi byder dit engagement, dine ideer og gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og bevare roen, når rammerne omkring dig ændrer sig. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at klare dig godt. Fastholder du samtidig et åbent sind, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.

 

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. januar 2027. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 43. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.PET.dk/job.


Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. 


Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmeligt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Du ansættes efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansættes organisationer og organisationsaftale for Servicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner. 

 

Hvis du er ikke er uddannet rengørings- eller servicetekniker, vil du i løbet af de to første ansættelses år, gennemgå en række kurser for at opnå dette. Herefter vil du aflønnes som faglært tekniker. 
Vi søger primært medarbejdere til fuldtidsstillinger. 


Arbejdstiden ligger normalt fra kl. 06:00 til 14:00 mandag og tirsdag samt 06:00 til 13:00 onsdag til fredag. 
Der skal forventes en lørdagsvagt (6 timer) cirka hver 3. måned.

 

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog, letbane og bus kører lige til døren. Her har vi bl.a. et gratis, veludstyret fitnesscenter, mange sociale arrangementer som sommerfest og DHL samt en aktiv personaleforening, hvorigennem du kan opnå diverse fordele og rabatter. Derudover får du fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og en ledelse der har fokus på balancen mellem arbejde og fritid. 
I PET har vi røgfri arbejdstid og arbejdsplads.

 

Yderligere information 
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.PET.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

 

Har du spørgsmål til denne stilling, kan du sende en SMS til mobil 51 16 87 95, med dit navn, og skriv at det er denne stilling du ønsker at blive ringet op om. Så vil vi kontakte dig hurtigst muligt. 

 

Du er også altid meget velkommen til at kontakte HR på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller op telefon +45 24 62 18 45 mellem kl. 08:00 – 11:00, hvis du har generelle spørgsmål såsom PET som arbejdsplads eller lignende. 

 

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  01.10.2026
Ansøgningsfrist:  01.10.2026
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid