En langsigtet trussel mod Danmarks og Danmarks allieredes sikkerhed. En række andre stater, Fungerer du godt i et miljø med skiftende opgaver, og vil du bidrage til Rigsfællesskabets sikkerhed? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger i PET’s Afdeling for kontraspionage.
Truslen fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Rigsfællesskabet er blevet mere markant og bredspektret. De russiske efterretningstjenester arbejder målrettet for at understøtte Ruslands hensigt om at ændre sikkerhedsstrukturerne i Europa bl.a. ved at bedrive spionage, sabotage og påvirkningsvirksomhed. Samtidig udgør Kinas efterretningsaktiviteter heriblandt Iran, udfører også efterretningsaktiviteter i modstrid med danske sikkerhedsinteresser. Med afsæt i det skærpede trusselsbillede har vi i PET i de senere år forstærket vores kontraspionageindsats.
PET’s Center for Analyse og Outreach (CAO), som er placeret i PET’s Afdeling for kontraspionage, søger nu studentermedhjælpere. Det er CAO’s opgave at sikre, at PET altid har et opdateret efterretningsbillede af de væsentligste tendenser i truslen fra fremmede stater. CAO varetager både analyseopgaver og udadvendte, formidlende funktioner. Som studentermedhjælper i CAO vil du få ansvar for både rutineprægede opgaver og mere komplekse opgaver. Din hverdag vil være præget af et arbejdsmiljø med høj fortrolighed, varierende opgaver og høje faglige krav.
Som studentermedhjælper i Center for Analyse og Outreach vil dine opgaver omfatte:
- Bidrag til skriftlige efterretningsprodukter (fx trusselsvurderinger, efterretningsvurderinger mv.)
- Bidrag til policy-indspil
- Monitoreringsopgaver samt opdatering af databaser
- Databehandling i forbindelse med udarbejdelse af større analyser
- Koordinering og administrativ understøttelse af partnerskabsmøder
- Generel administrativ understøttelse af centeret
- Ad hoc-opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse og har viden om eller interesse i efterretningsarbejde. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har lyst til at arbejde med kontraspionage
- har gode skriftlige evner og styr på korrekt grammatik og stavning
- har solide analytiske færdigheder og erfaring med fx databehandling af større datamængder
- kan bevare overblikket i en verden i forandring, hvor der til tider er mange opgaver, stort ansvar og meget information, som ikke kan deles med omverdenen
- har gode engelskkundskaber.
Endeligt lægger vi vægt på, at du er indstillet på og har forståelse for, at arbejdets karakter i visse tilfælde vil kræve en indsats uden for normal arbejdstid. Derudover søger vi en kollega, der værdsætter det sociale fællesskab i centeret.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
PET skaber operative resultater gennem relationer både indenfor og udenfor hegnet. Vi lægger derfor vægt på, at du er god til at skabe og vedligeholde relationer til mennesker med vidt forskellig baggrund.
Derudover vægter vi i PET visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.
Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart er hurtigst muligt eller senest pr. 01-12-2026. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Af hensyn til ansøgningsdiskretion bør du ligeledes være påpasselig med, hvilke informationer om dig selv og PET du evt. behandler i AI-systemer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag.
Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Søborg