Har du erfaring fra et datacenter? Vil du bruge din faglighed til at understøtte Danmarks sikkerhed? Så er du måske vores nye tekniker til en tidsbegrænset 15 timers stilling.
Som tekniker hos PET bliver du en del af et nyt team i IT-afdelingen. Du vil arbejde tæt sammen med engagerede kolleger i både IT og andre områder af PET, og du vil være med til at levere et robust og fleksibelt fundament, der understøtter de værktøjer, der er afgørende for PET’s arbejde. Vi er et team, der værdsætter en direkte omgangstone, godt samarbejde og en fælles passion for at minimere risici i driften af kritisk infrastruktur.
Dine opgaver:
• Udvikle og implementere retningslinjer og standarder for tekniske systemer, herunder forsynings- og sikringsprocesser.
• Drifte og vedligeholde en bred vifte af kritisk datacenterinfrastruktur, inkl. CTS, ABA, RSA, ASP, SPD, fiber- og PDS-netværk, UPS, generatorer og industrikøleanlæg.
• Implementere og vedligeholde kapacitetsværktøjer og levere rapportering til forretningen.
• Sikre høj kvalitet i både dit eget arbejde og i samarbejdet med eksterne leverandører.
• Vedligeholde og kvalitetssikre drift- og vedligeholdelsesaftaler for kritisk infrastruktur.
Vi søger dig, der:
• Har minimum 5 års erfaring med drift af teknisk kritisk datacenterinfrastruktur.
• Har en teknisk uddannelse som elektriker.
• Er struktureret, kvalitetsbevidst og proaktiv.
• Trives med at arbejde selvstændigt og i teams.
• Har interesse for at udvikle dig og bidrage til et ambitiøst team.
Vi tilbyder:
• En 12 måneds ansættelsesperiode.
• En ugentlig arbejdstid på 15 timer.
• Muligheden for at præge udviklingen af et nyt datacenterteam.
• Et dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø med fokus på innovation.
Om PET
PET er en organisation, der adskiller sig fra de fleste. Vores opgave er at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Læs mere om PET’s værdier og opgaver her: www.pet.dk/job.
Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. maj 2026. Vi afholder løbende samtaler.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmeligt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Dansk El-forbund. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Yderligere information
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Søborg