Jobbeskrivelse
Teknologinørd til teknisk support til PET's Aktionsstyrke
Teknologinørd til teknisk support til PET's Aktionsstyrke

Er du teknisk stærk og udviklingsorienteret og vil du bruge dine kompetencer til at værne om Danmarks sikkerhed? Kender du til elektroniske kommunikationsplatforme, 3D-print eller droner? Vil du være med til at udvikle og fastholde et teknologisk godt fundament til løsningen af de taktiske opgaver? 
 
Om jobbet
Vi mangler et par gode kolleger til spændende stillinger i Aktionsstyrkens tekniske afdeling. Du får en helt særlig mulighed for at være med til at præge udvikling og retningen inden for anvendelsen af teknologi på det taktisk operative område. 

 

Du kommer til at arbejde snævert sammen med et team af operatører, der indsættes i den taktiske løsning af centrets opgaver, hvor løsningen kalder på anvendelsen af tekniske virkemidler inden for forskellige specialområder.

 

Du bliver en del af et dedikeret og unikt center med flad struktur, og dermed stor mulighed for medbestemmelse og indflydelse i dagligdagen. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor tillid, samarbejde og professionalisme er de væsentligste værdier.

 

Vi tilbyder dig en række spændende udviklingsopgaver på en dynamisk arbejdsplads med en operativ virkelighed, som du kommer helt tæt på. Du kommer til at blive en del af et unikt fællesskab og arbejde med dygtige og professionelle kolleger med et højt fagligt niveau og meget stort engagement.


Dine opgaver kan være mangeartede, men bliver bl.a.:

  • Selvstændigt og i samarbejde med relevante specialer i Aktionsstyrken, at arbejde med udvikling og driften af tekniske virkemidler til operationsunderstøttelse
  • Bidrage til tværgående koordinering og samarbejde inden for det tekniske felt med øvrige centre i PET, Dansk Politi, Forsvaret såvel som øvrige samarbejdspartnere både nationalt og internationalt 
  • Prioritere og styre opgaverne – sikre god balance mellem drift, udvikling, factfinding og strategiske projekter
  • Opstille og udvikle kravsspecifikationer på nye tekniske løsninger
  • Vedligeholde, udvikle og uddanne kollegerne i de forskellige løsninger. 

 

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for det tekniske felt og en stor nysgerrighed på at lære nyt inden for flere felter.

 

Det en fordel såfremt du kan opfylde flere af nedenstående punkter. Vi forventer ikke at du har kendskab til, eller evner alle nævnte punkter, men vi håber du kommer med en vilje til at videreudvikle dig og har et gå-på-mod til at angribe komplekse opgaver.

  • Bred og solid erfaring på emnet 3D print
  • Kendskab til udvikling og/eller anvendelse af droner (UAV/UGV)
  • Kendskab til HF, VHF, UHF og videostreaming
  • Teknisk og faglig forståelse inden for både mekanik og elektronik
  • Interesse og bred forståelse for IT
  • Kendskab til datanetværk og kommunikationsteknologi
  • Evnen til at kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk.

 

Vi forventer, at du kommer med et engagement og en lyst til at bringe dine egne erfaringer og kompetencer i spil. Du forstår nødvendigheden af en ydmyg og nysgerrig tilgang til opgaverne, men samtidig er du i stand til at stille de nødvendige spørgsmål, der gør os alle bedre. Du evner både at arbejde selvstændigt med opgaverne og indgå i opgaveløsning i teams.

 

Vi forventer, at du har eller kan opbygge et bredt kendskab til den operative virkelighed i politiarbejdet og kan bidrage med din viden og kompetencer i opgaveløsningen. Sidst men ikke mindst forventer vi, at du besidder en høj beslutningskompetence og har lyst til at arbejde med højt specialiserede opgaver.
 

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag 
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.

 

Mange af os har valgt PET for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.

 

Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få. 

 

Løn og Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart 1/7 eller 1/8 2026. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 16 og afslutte processen inden udgangen af maj måned. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job

 

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. 

 

Særligt for civile:
Har du en håndværksmæssig uddannelse ansættes du på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for håndværkere og teknikere i staten samt OAO-S-fællesoverenskomst.

 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst. 

 

Særligt for polititjenestemænd:

Hvis du i forvejen er polititjenestemand og dermed er politiuddannet (politiets basisuddannelse), kan du beholde din ansættelsesform.


Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som pb/pa. Eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler. 

 

Der kan forekomme tilkalde- og hjemmevagter. Derudover kan der komme ekstra vagter i forbindelse med særlige begivenheder og trusler.

 

Du bliver enten stationeret indtil videre eller tidsbegrænset i Rigspolitiet i 2 år med mulighed for forlængelse og med foreløbig tjeneste i PET, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg. 

 

Efter den tidsbegrænsede periode bliver du på ny stationeret i egen kreds. Bliver du stationeret i en tidsbegrænset stilling kan der senere ske stationering indtil videre uden yderligere stillingsopslag.

 

Dit arbejdssted er placeret lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.    

 

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

 

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende. 

 

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

 

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) (for polititjenestemænd) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse (for civile). 
 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 7. april 2026

 

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  07.04.2026
Ansøgningsfrist:  07.04.2026
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid