Jobbeskrivelse
Vil du drive digital udvikling i PET? Vi søger en IT Partner, der kan skabe reel effekt gennem digit
Vil du drive digital udvikling i PET? Vi søger en IT Partner, der kan skabe reel effekt gennem digit

Vil du være med til at skabe et tættere samarbejde IT og resten af PET?  Og kan du se mulighederne i nye idéer, kvalificere dem og bringe IT og digitalisering endnu mere i spil i en datadrevet organisation? Så er du måske vores nye IT Partner. 

Bidrag til udviklingen af strategiske IT-initiativer i PET
Som IT Partner i PET får du en central rolle i organisationens teknologiske udvikling, der har stor betydning og ledelsesmæssig bevågenhed. Din overordnede opgave bliver at sikre en tæt relation til et eller flere forretningsområder, og dermed være med til at understøtte PET’s kritiske behov. I PET har vi både operative såvel som tværorganisatoriske forretningsområder. Du skal være dygtig til at opfange nye forretningspotentialer samt forstå og oversætte forretningens behov til potentielle IT-initiativer. Det bliver din opgave at kvalificere, modne og prioritere behov sammen med forretningen og dine kollegaer i IT-afdelingen. 

Du vil indgå i PET’s IT Partner team, hvor du i det daglige skal forvente opgaver af strategisk og operationel karakter, der involverer mange forskellige fagligheder og kompetencer. Organisatorisk vil du blive placeret i Center for Digitale Services i Sektionen for IT Partnere & Projekter. Sammen med teamet skal du sikre, at IT-afdelingens ressourcer bliver brugt på de vigtigste opgaver og projekter. Derfor får du også en rolle i vores IT-porteføljestyring, hvor du er med til at kvalificere og prioritere opgaver ud fra deres værdi, og hvad der er muligt at gennemføre. 

Dine opgaver som IT Partner

Du kommer blandt andet til at:
•    opbygge og vedligeholde tætte relationer til forretningsområderne
•    sørge for, at kritiske forretningsbehov bliver vurderet og prioriteret
•    håndtere idéindmeldelse og visitation af forretningsvendte opgaver 
•    rådgive forretningsområderne om mulighederne inden for IT
•    have tværgående overblik over igangværende aftalte IT-leverancer til forretningsområderne
•    varetage opgaver og mindre projekter inden for dit ansvarsområde, evt. gennem forretningsanalyse eller projektledelse

Du har erfaring med at skabe resultater gennem IT og samarbejde
Vi søger en erfaren profil, der kan navigere i en kompleks organisation og samarbejde med mange forskellige fagligheder. Du har erfaring med at opbygge relationer, forstå behov og omsætte dem til IT-initiativer, der skaber værdi. 

Som IT Partner får du en bred kontaktflade med både specialister, ledere, forretningsanalytikere og projektledere. Derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere klart og skabe tillid hos mennesker med forskellige faglige perspektiver. 

Vi lægger især vægt på, at du: 
•    har erfaring med interessenthåndtering og kan opbygge og fastholde gode relationer
•    har god forståelse for IT og kan se, hvordan teknologi kan understøtte organisationens behov
•    kan kvalificere og prioritere idéer samt sikre fremdrift i opgaverne
•    forstår samarbejdet og afhængighederne i en IT-organisation
•    kan formidle komplekse problemstillinger klart og struktureret, både mundtligt og skriftligt

Inddrag gerne i din ansøgning, hvis du har erfaring med projektledelse af IT-projekter, forretningsudvikling eller innovationsforløb, samt interesserer dig for mulighederne inden for kunstig intelligens og andre nye teknologier.  

En dygtig IT Partner trækker på flere fagligheder
Der findes ikke én bestemt uddannelse eller karrierevej, der gør dig til en god IT Partner. Rollen kræver en kombination af IT-forståelse, organisatorisk indsigt og evnen til at skabe relationer og omsætte behov til konkrete IT-initiativer. Samtidig skal du trives i et miljø, hvor du hurtigt kan omstille dig og skabe resultater, når verdenen omkring os ændrer sig.

Du kan eksempelvis have en baggrund inden for IT, projektledelse, forretningsanalyse eller digitalisering. Det vigtigste er, at du har erfaring med at arbejde på tværs af fagligheder og kan kombinere din viden med god dømmekraft, solide samarbejdsevner og evnen til at se nye muligheder.

Vi lægger vægt på, hvem du er som person

Du er initiativrig, pragmatisk og løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne. Du kommunikerer klart og kan gøre komplekse problemstillinger forståelige for mennesker på forskellige niveauer i organisationen. 

Du er dygtig til at opbygge tillid og gode relationer. Samtidig har du en tydelig kommunikation og kan være med til at omsætte strategiske beslutninger til konkrete resultater.

Du arbejder struktureret, bevarer overblikket og trives med skiftende prioriteter. Du lader dig ikke slå ud af uforudsete udfordringer, men ser dem som muligheder for læring og udvikling.

Det tætte samarbejde med forretningen er afgørende, og du skal derfor have stor interesse for at opbygge viden om forretningsområderne i PET.

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.PET.dk/job.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder Java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering.

Vi har et højere formål.
Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som IT Partner i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr.1. februar 2027  Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 48. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.PET.dk/job. 

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Af hensyn til ansøgningsdiskretion bør du ligeledes være påpasselig med, hvilke informationer om dig selv og PET du evt. behandler i AI-systemer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. 

forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. 

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation, på forventeligt special- eller chefkonsulentniveau. 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst, som specialist. 

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog, letbane og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.    

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.PET.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende. 

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  11.11.2026
Ansøgningsfrist:  11.11.2026
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid