Vi søger en kollega, der har flair for at navigere i en stor organisation, hvor opgaver med kort varsel stiller krav til medarbejdernes handlekraft og som har mod på at håndtere et højt antal forskellige typer af henvendelser og sager – og brænder for at gøre en forskel i forhold til effektiv informationsudveksling i relation til det internationale politisamarbejde.
Din hverdag
Du bliver en del af Sektion for International Informationsudveksling (SIU), som assisterer med at udveksle information mellem dansk og udenlandsk politi og som foretager internationale efterlysninger af personer og genstande via særlige IT-systemer.
Sektionen har et bredt samarbejde med både danske og udenlandske, nationale myndigheder (fx udlændingemyndighederne og Toldstyrelsen) samt internationale organisationer og samarbejdspartnere (EU, INTERPOL og EUROPOL). Vi har desuden et tæt samarbejde med de øvrige centre i Rigspolitiet i forhold til fx SPOC-opgaven, udvikling af nye IT-systemer, projekter, høringssvar og internationalt politisamarbejde mv.
Som sagsbehandler i SIU vil dit primære arbejde består i at:
• Visitere, videreformidle og behandle anmodninger fra dansk politi om oplysninger til brug for konkrete efterforskninger mv.
• Håndtere henvendelser fra udenlandsk politi, der anmoder om eller leverer oplysninger til dansk politi
• Indtaste data til brug for efterlysning af personer og genstande
• Understøtte ledelsen med lettere administrative opgaver relateret til den interne drift
• Telefonisk betjening af politikredsene og udenlandske samarbejdspartnere i et mindre omfang
• Deltagelse i diverse faglige møder og projekter (på sigt – hvis interessen er der)
Vi bemander den internationale SPOC i tidsrummet fra kl 08.00-18.00, hvorfor du skal være indstillet på at have skiftende arbejdstider inden for dette tidsrum – i weekenden og på helligdage er mødetiden fra kl. 10:00-18:00 (weekend/helligdagsarbejde påbegyndes først efter end oplæring – og er ca. 1 gang om måneden).
Om os
Vi er en sektion med en bred faglig sammensætning af politiansatte, akademikere og administrative medarbejdere og du skal derfor have mod på også at samarbejde tæt med andre fagligheder end din egen.
Vi har en uformel omgangstone, en høj faglighed og en omskiftelig hverdag. Vi arbejder pt. i 2 teams alt efter primært ansvarsområde, men arbejder også på tværs og sammen, når der er behov for dette i forhold til opgaveløsningen.
Vi tilbyder en spændende hverdag inde i maskinrummet i det internationale politisamarbejde, hvor der er fokus på kvalitet, effektivitet, og hvor du vil være med til at løfte en samfundsvigtig opgave.
Vi bidrager til løsningen af mange forskellige opgaver og sager, både for dansk, men også for udenlandsk politi ved at være med til at udveksle oplysninger i vigtige sager og efterforskninger.
Om dig
Du har en relevant faglig baggrund og erfaring – gerne med sagsbehandling. Vi forventer, at du har gode skriftlige kompetencer, og kan formulere dig på engelsk i både tale og på skrift, da mange af de henvendelser, vi ekspederer, er formuleret på engelsk.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med at arbejde i politiets systemer. Du har måske endda erfaring fra et af politiets servicecentre eller grænsekontrollen, men det er ikke et krav.
Du har et godt drive, et skarpt blik for helheden og sætter en ære i at agere professionelt, samtidig med at du får sager fra hånden. Du trives i sagsbehandling ved skærmen. Arbejdet kan i starten være rutinepræget, men vil, efterhånden som du oparbejder erfaring, blive mere og mere alsidigt. Det er vigtigt, at du kan trives medrutineprægede opgaver og samtidig holde motivationen oppe. Du går på arbejde med godt humør, og er åben, engageret og arbejdsparat.
Vi forventer, at du har en veludviklet situationsfornemmelse og forstår at navigere i en kompleks organisation med sans for, hvornår der er behov for diskretion i forhold til de oplysninger, vi håndterer. Du har en positiv og udadvendt natur, der gør det nemt for dig at opbygge og vedligeholde de relationer, som er nødvendige i dit daglige arbejde. Derudover er du løsningsorienteret, og det falder dig naturligt at tage ejerskab og ansvar for dine opgaver. Som person sætter du en ære i at samarbejde, du har et godt overblik og kan arbejde fokuseret for at komme sikkert i mål med dine opgaver.
Det er en forudsætning, at du er fleksibel og indstillet på en omskiftelig hverdag med udfordringer i jobbet, og det er vigtigt, at du kan holde overblik over arbejdsopgaverne og har en struktureret tilgang til løsning af opgaverne.
Løn- og ansættelsesvilkår
For civile:
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du bliver indplaceret som assistent, overassistent eller kontorfuldmægtig på baggrund af kvalifikationer.
For polititjenestemænd:
Hvis du i forvejen er polititjenestemand og dermed er politiuddannet (politiets basisuddannelse), kan du beholde din ansættelsesform.
Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som pb/pa. Eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Du bliver stationeret indtil videre i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste i Politiområdet.
Dit arbejdssted bliver aktuel adresse på Ejby Industrivej 33 + 125, 2600 Glostrup. Rigspolitiet samlokaliseres i Københavns Sydhavn – forventeligt i løbet af 2027.
Stillingen kræver fysisk fremmøde, men der er mulighed for hjemmearbejde i et begrænset omfang efter fuld oplæring.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Vi søger forventeligt 1-2 nye kollegaer
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til afsnitsleder Peter Skriver Flannum-Larsen på 4173 1481 eller sektionsleder Louise V. Vestergaard på 6198 6302.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) (for polititjenestemænd) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse (for civile)
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev). For civile gælder, at du også skal uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter skal uploades i pdf-format.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 25. september 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 40
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 14 politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi sørger for, at politiet har de rette rammer for politiets arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
Glostrup