Er du nytænkende, udviklingsorienteret og rigtig god til at samarbejde? Og besidder du samtidig et stort og smittende drive og forstår at udnytte fremmede staters efterretningsaktiviteter mod Rigsfællesskabet til vores egen fordel? Så er du måske vores nye sektionsleder!
Bliv en del af PET´s Kontraspionageafdeling
Truslen fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Rigsfællesskabet er blevet mere markant, og i PET har vi i de senere år styrket vores kontraspionageindsats. Vi tilbyder nu en central rolle i at identificere, forebygge og udnytte efterretningsaktiviteter udført af fremmede stater i Rigsfællesskabet og mod Rigsfællesskabets interesser i udlandet.
Som sektionsleder på ruslandsområdet bliver du leder af en gruppe engagerede og dygtige medarbejdere. Din opgave bliver bl.a. at iværksætte og drive forskellige former for målopdagelsesindsatser samt lede komplekse og til tider længerevarende efterretningsoperationer. Begge dele i et meget tæt samarbejde med andre fagligheder og discipliner på tværs af PET og med PET’s nationale- og internationale partnere.
Du bliver desuden en del af et ledelsesteam, som sammen med dig, har ansvaret for centerets daglige drift, udviklings- og innovationsprojekter samt mange andre forskelligartede ledelsesopgaver, der går på tværs af organisationen.
Endelig bliver du leder af en gruppe medarbejdere med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed.
Kontraspionageafdelingen består af en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og at skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem.
Som en del af arbejdet vil der indgå tjenesterejser i kortere og længere tid til både ind- og udland.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Du har et stort og smittende drive, er udpræget samarbejdsorienteret og helhedstænkende
Du besidder et stort drive og har indgående erfaring med både målopdagelse- og måludviklingsarbejde og med at drive efterretningsoperationer. Du har et tydeligt fokus på at udnytte modstanderens fejl og svagheder til egen fordel og besidder særdeles gode samarbejdsevner som gør, at du trives i nært tværgående samarbejde med andre afdelinger med forskellige fagligheder.
Du har lyst til at sætte dig for bordenden og drive komplekse operationer og udviklingsprojekter med et kreativt mindset og med forståelse og respekt for værdien af forskellige opgaveløsninger. Vi forventer samtidig, at du er en fagligt engageret og udviklingsorienteret person, der kan være helt tæt på det operative arbejde.
Du skal være iderig og innovativ, men også have god dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres.
PET skaber operative resultater gennem relationer både indenfor og udenfor hegnet. Vi lægger derfor vægt på, at du er god til at skabe og vedligeholde relationer til mennesker med vidt forskellig baggrund.
I PET står vi på et fælles ledelsesgrundlag, hvor vores ledelsesværdier; Helhed, Udvikling, Ordentlighed, Tillid og Handlekraft sætter retning for den effekt, vi som ledere skal skabe. Ledelsesværdierne er med til at forankre os i et stærkt ledelsesfællesskab, hvor dit bidrag bliver væsentligt.
Derudover vægter vi i PET visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job
Ansættelsesforhold
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Ansættelsesstart er hurtigst muligt.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station. Her har vi bl.a. gratis fitnesscenter, mange sociale arrangementer samt en aktiv personaleforening.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Yderligere information
Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Søborg