Brænder du for ledelse og har du mod på at udvikle it-understøttelsen af den administrative sagsbehandling i politiet? Du har nu mulighed for at blive leder for sektionen for WorkZone og Digital Administration, der er en del af Ledelsessekretariatet i Rigspolitiets Koncern IT. Sektionen er ansvarlig for udvikling og drift af politiets administrative sagsbehandlingsystem, WorkZone, og bistår i arbejdet med udvikling af politiets øvrige administrative it-systemer.
Koncern IT er politiets centrale it-område. Vi har det overordnede ansvar for at sikre, at politiets kerneopgaver it-understøttes bedst muligt gennem drift og udvikling af professionelle it-løsninger.
Om os
Sektionen for WorkZone og Digital Administration er en del af Ledelsessekretariatet i Koncern IT i Rigspolitiet. Vi har ansvaret for at udvikle, drifte og understøtte politiets fælles ESDH-system, WorkZone, som vi er forretningsejer af. WorkZone anvendes bredt i hele politiet til at understøtte den administrative og i nogle tilfælde også den operative del af politiets arbejde.
Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i IT, øvrige områder i Rigspolitiet og politikredsene samt vores leverandør. Vores hverdag er præget af høj faglighed, samarbejde på tværs af hele organisationen og et stærkt fokus på at skabe digitale løsninger, der understøtter og styrker sagsbehandlingen i politiet.
Vi er et spændende sted, da vi er i gang med at implementere ny funktionalitet til at digitalisere og styrke den administrative sagsbehandling i politiet, ligesom vi generelt oplever en stigende interesse for at bruge WorkZone til at understøtte forskellige arbejdsgange i politiet. Vi har således løbende tæt dialog med bl.a. politikredsene om, hvordan vi sikrer bedre digital understøttelse og mere effektive sagsgange for politiet i det daglige arbejde.
Om stillingen
It-udvikling og digitalisering er en stor prioritet i dansk politi. Det gælder også for de mange tusinde administrative sager, der ikke journaliseres og sagsbehandles i det operative sagsbehandlingssystem, POLSAS, men i det administrative sagsbehandlingssystem, WorkZone. Sektionen for WorkZone og Digital Administration spiller helt central rolle i at prioritere og understøtte beslutningsprocessen for udviklingen i den administrative sagsbehandling i både Rigspolitiet og landets politikredse. Derudover er sektionen ansvarlig for fremdriften i udviklingsopgaven og den daglige drift af WorkZone.
Opgaverne i sektionen omfatter bl.a.:
• bidrag til udvikling og implementering af digitale løsninger og arbejdsgange
• udarbejdelse af skarpe beslutningsoplæg, analyser og procesbeskrivelser
• deltagelse i projekter og koordinering af tværgående samarbejde
• samarbejde med forskellige interessenter, herunder kolleger på tværs af politiet, leverandør og øvrige samarbejdspartnere
• understøttelse af udviklingen af governance, strategi og prioritering på området for digital administration
• formidling med fokus på brobygning mellem forretningen, IT og ledelsen
I stillingen som sektionsleder vil du således varetage den daglige og personalemæssige ledelse i en samfundsvigtig organisation med et fagligt stærkt miljø med engagerede og søde kolleger. Du vil fra start få ansvar for opgaver med stor betydning for at sikre effektiv og smidig sagsbehandling i overensstemmelse med gældende lovgivning på tværs af dansk politi.
Vi tilbyder en stilling med god balance mellem arbejde og privatliv med fokus på gensidig fleksibilitet og med selvstændigt ansvar for sektionens og egen opgavevaretagelse.
Vores nye kollega
Du har en relevant akademisk uddannelse og gerne erfaring med arbejde med drift og udvikling af it-systemer. Erfaring fra et departement, politiet eller anklagemyndigheden, kendskab til politiets organisation samt overordnet kendskab til it og digitalisering vil være en fordel. Kendskab til sagsbehandlingssystemet WorkZone er ligeledes en fordel, men ikke en forudsætning.
Du har lyst til at arbejde med ledelse og forstår at motivere ambitiøse og specialiserede medarbejdere og bringe deres kompetencer i spil.
Vi lægger stor vægt på, at du kan etablere gode og konstruktive samarbejdsrelationer med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere og kan agere i samarbejdsflader med mange forskellige typer af interessenter.
Vi forventer derudover, at du har en veludviklet situationsfornemmelse og forstår at navigere i en kompleks og politisk styret organisation. Du har en fleksibel tilgang, der sikrer kvalitetsfyldt, effektiv og smidig understøttelse af ledelsesmæssige beslutningsprocesser og en høj eksekveringsgrad.
Som person er du handlekraftig og fungerer godt i en travl og til tider hektisk hverdag, hvor opgaverne ofte skal løses inden for korte tidsfrister og af høj faglig kvalitet. Vi forventer, at du formår at holde overblik og opgaveprioritere, og at du er en dygtig kommunikator med et højt skriftligt niveau.
Ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres som chefkonsulent med personaleledelse.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT. Dit arbejdssted bliver indtil videre Rigspolitiet, Polititorvet 14, København V. Hele Rigspolitiet bliver samlet i løbet af de kommende år med adresse på Frederikskaj i Københavns Sydhavn.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan bibeholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Morten Søndergård Pedersen på 24 90 05 04. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Der er ansøgningsfrist den 12. juni 2026, og vi forventer at afholde samtaler i uge 25
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 15 politikredse. Vi sørger for, at politikredsene har de rette rammer for deres arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.
København V