Jobbeskrivelse
Senioranklager til Anklagemyndigheden i Nordjyllands Politi
Senioranklager til Anklagemyndigheden i Nordjyllands Politi

Anklagemyndigheden i Nordjyllands Politi søger en senioranklager, som brænder for driftsledelse og onboarding. 

 

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

 

Om stillingen 

Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi står over for en omorganisering, hvilket medfører oprettelse af en ny advokatur med fokus på sagsbehandling og retsmøder, samt onboarding af anklagerfuldmægtige. 

 

Det medfører samtidig en omstrukturering i forhold til anklagemyndighedens driftsledelse, som tidligere har bestået af én anklager. Fremadrettet skal der være minimum to driftsansvarlige, som vil skulle forestå visitering af de sager, som anklagemyndigheden modtager fra politisøjlen, samt være ansvarlig for onboarding af anklagerfuldmægtige. Der vil være mulighed for at præge/fordele arbejdsopgaverne efter interesse, hvilket vil ske efter dialog med lederen af advokaturen. 

 

Følgende arbejdsopgaver vil være indeholdt i stillingen: 
-    Visitation af sager. 
-    Deltage i den daglige sparring mellem anklagemyndighedens jurister, administrative sektion samt politisøjlen i forhold til den konkrete opgaveløsning og prioritering af sagerne. 
-    Underskrive for anklagerfuldmægtige, administrative og studerende samt yde den nødvendige sparring i den forbindelse.
-    Bistå med udarbejdelse af datamateriale til brug for tilsyn. 
-    Opfølgning på særlig udvalgte sagsområder fx voldtægt og UKN. 
-    Deltage i ugentlige møder med lederen af advokaturen med henblik på drøftelse af prioriteringen af anklagemyndighedens resurser. 
-    Være ansvarlig for onboardingforløb og være mentor for anklagerfuldmægtige. 
-    Deltage i driftsledernetværk og mentornetværk. 
-    Efter behov møde i retten herunder i større og komplekse sager. 

 

Dig 

Stillingen vil fortrinsvis være relevant for jurister, der har gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse og turnusforløb. 

 

Derudover forestiller vi os at: 

•    Du er en engageret og dygtig jurist, og arbejder på et meget højt fagligt niveau med solid anklagererfaring og bred viden om strafferet og straffeproces. 

•    Du har en positiv tilgang og en høj faglig og personlig integritet samt evner at sikre den rette kvalitet og legalitet i sagerne samtidig med, at du har fokus på en effektiv behandling af sagerne. 

•    Du har gennemslagskraft, kommunikerer tydeligt og evner at skabe resultater og tage ansvar for anklagemyndighedens mål. 

•    Du har et stort engagement, holdånd i samarbejdet med andre og formår at bidrage til politikredsens fortsatte udvikling og gode arbejdsmiljø. Du udviser selvstændighed og ansvarlighed og er en god rol-lemodel for embedets øvrige anklagere. 

•    Du har lyst og mod på at være mentor for anklagerfuldmægtige. 

•    Du kan arbejde på tværs af organisationen og vægter at have et tæt samarbejde med de administrative medarbejdere.

•    Du har interesse i og bidrager aktivt med faglige emner og strategiske overvejelser til ledelsen, ligesom du ønsker og evner at fungere som bindeled mellem medarbejdere og ledelse, idet du bidrager til at skabe forståelse for ledelsens beslutninger og omvendt bringer medarbejderstemmen ind i ledelsen. 

 

Endvidere er du er en god kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.


Os

Anklagemyndigheden i Nordjylland er inddelt i 2 advokaturer: Straffesagsenheden (en samlet advokatur der dækker både almene og specielle sager og et arrestantteam) og advokaturen for Kvalitet og Udvikling. 

 

Vi er dog i gang med en omorganisering, hvor vi pr 1. april 2026 får 4 advokaturer: 1) Almene sager - rets og sagsadvokatur, 2) Specielle sager 1 – personfarlig, TCN og færdsel, 3) Specielle sager 2 – OC, arrestantteam og særlov, samt 4) Kvalitet og udvikling og Øko.

 

Vi er førende i at arbejde digitalt med straffesagerne. Vi betjener Retten i Aalborg og Retten i Hjørring. Endvidere har vi som én ud af 3 kredse et Tungvognscenter og et Dyrevelfærdscenter, der arbejder kredsoverskridende. 

 

Vi har fleksible arbejdstider og gode muligheder for hjemmearbejde.

 

Vi arbejder efter devisen: tillid under ansvar, og vi tager alle et selvstændigt ansvar for at bidrage til opfyldelse af anklagemyndighedens mål. 

 

Vi er klar over, at man i sit arbejdsliv gennemgår forskellige livsfaser, og sammen finder vi løsninger som tilgodeser såvel den enkeltes som organisationens behov. 


Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver lønmæssigt indplaceret som specialkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Indplacering i basislønintervallet inkl. pension og eventuelle tillæg forhandles individuelt. Du vil derudover få mulighed for at indgå i anklagemyndighedens vagtordning.

 

Afhængigt af hvilke kompetencer du kommer med vil der evt. også være mulighed for i basislønintervallet for chefkonsulenter. 

 

Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for området. 

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Dit arbejdssted bliver Nordjyllands Politi, Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg.


Søger du?
Har du lyst til at blive en del af Anklagemyndigheden i Nordjyllands Politi, skal du sende din ansøgning via opslaget og samtidig oprette en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere job i politiet, skal du lægge en ansøgning og bilag ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår hvilket job du søger. Hvis du ikke i forvejen er ansat i anklagemyndigheden, bedes du vedhæfte CV og relevante eksamenspapirer. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format. 

 

Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte chefanklager Michael Møller Hansen på telefon 41254305 eller på mail mmh009@politi.dk .

 

Ansøgningsfristen er den 19. marts 2026 og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter. 

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk bag-grund.

 

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk  

 

Lidt om os
Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 880 ansatte i Nordjyllands Politi; hovedstationen er placeret i Aalborg derudover er der patrulje- og efterforskningscentre i Frederikshavn, Hjørring og Hobro.

 

Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger.

 

Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet.

 

Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder sammen om en professionel og helhedsorienteret opgaveløsning. Som en del af Dansk Politi og Anklagemyndigheden arbejder vi – i samarbejde med det øvrige samfund – for, at Nordjylland er trygt og sikkert.
 
Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland.

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  19.03.2026
Ansøgningsfrist:  19.03.2026
Arbejdsgiver:  Nordjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Aalborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid