Senioranklagere til anklagemyndigheden hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Har du lyst til en udviklende stilling og at blive en del af en velfungerende anklagemyndighed, hvor kompetenceudvikling, trivsel og gode kollegaer ikke bare er noget, man snakker om?
Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger en eller flere senioranklagere til Advokaturen for Almene Sager. Stillingen er særligt egnet til dig, der for nyligt har afsluttet dit turnusforløb i anklagemyndigheden.
Om stillingerne
Stillingerne som senioranklagere er en generaliststillinger, og du vil derfor skulle understøtte den samlede opgavevaretagelse på tværs af embedets sagskategorier og opgaver. Derudover skal du håndtere et bredt udsnit af anklagemyndighedens straffesager, ligesom du vil skulle gennemføre kvalitets- og legalitetssikring i straffesagerne.
Vi søger dig, som gerne vil oparbejde erfaring med de opgaver, der ligger i Advokaturen for Almene sager. Dine opgaver vil således blandt andet indebære oplæring og vejledning af anklagerfuldmægtige og anklagere, sagsbehandling og møde i vores retter i Næstved og Nykøbing Falster. Du vil i øvrigt fungere som en vigtig sparringspartner for dine kolleger i anklagemyndigheden og politikredsen som helhed.
Vi vil i øvrigt sikre, at du som senioranklager får opgaver og ansvar, som bliver tilpasset i forhold til dine kompetencer og udviklingsønsker.
Om dig
Du er ordentlig og har en positiv indstilling til dit arbejdsliv. Du har fokus på faglig integritet, kvalitet og legalitet. Du har en solid erfaring med behandling af straffesager, og du har en bred viden om strafferet og straffeproces. Du har samtidig lyst til at bidrage til at løse politikredsens opgaver, og du har lyst til at udvikle dig selv og dine kompetencer.
Om os
Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis består af ca. 70 medarbejdere, heraf ca. 40 jurister fordelt på de tre advokaturer: Advokaturen for Specielle sager, Advokaturen for Almene sager og Advokaturen for Kvalitet og Legalitet. Anklagemyndigheden er placeret på politistationen i Næstved, og anklagerne møder i byretterne i Næstved og Nykøbing Falster.
Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis er en arbejdsplads med stor fokus på trivsel og fleksibilitet. Det betyder f.eks., at vi også har medarbejdere, der vælger at arbejde i politikredsen og samtidig har en længere transporttid. Det kan lade sig gøre, fordi vi arbejder konkret med fleksibilitet.
Vi arbejder målrettet med, at anklagemyndigheden i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal være et godt sted at gå på arbejde. Det skal være et sted, hvor vi er én samlet anklagemyndigheden, der er integreret i politikredsen, og hvor vi hjælper hinanden, er ordentlige og er dedikerede omkring anklagerfaget.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver som udgangspunkt lønmæssigt indplaceret som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. Eventuelle andre tillæg forhandles via tillidsrepræsentanten. Du vil derudover som udgangspunkt indgå i anklagemyndighedens vagtordning.
Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering indenfor dit ansættelsesområde.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Dit arbejdssted bliver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Parkvej 50, Næstved.
Vi har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Vi ser meget frem til at få en samtale med dig om en særdeles udviklende stilling i et godt arbejdsmiljø.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte chefanklager Marie Bindslev på tlf. 24347058. Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religiøs og etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: D. 15. september 202
Samtaler forventes gennemført: Umiddelbart efter d. 15. september 2025.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer. Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen (UKA) placeret i Rødby Havn. Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere. I Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er der ansat ca. 800 medarbejdere, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel akademisk, som administrativ og juridisk baggrund m.m.
Næstved