Jobbeskrivelse
Grønlands Politi søger pb/pa til 12 mdr. assistancetjeneste i Kangerlussuaq, Grønland
Grønlands Politi søger pb/pa til 12 mdr. assistancetjeneste i Kangerlussuaq, Grønland

Grønlands Politi søger pb/pa til 12 mdr. assistancetjeneste på politistationen i Kangerlussuaq, Grønland.


Tag del i en unik karrieremulighed, hvor du samtidig får anledning til at opleve Grønlands storslåede natur og kultur. 


Stillingen kan søges af uchargerede politiuddannede fra Danmark, Færøerne og Grønland.


Tiltrædelse: 1. oktober eller efter nærmere aftale.


Om Kangerlussuaq

Kangerlussuaq er en mindre by i Vestgrønland med omkring 500 indbyggere og er kendt for sin internationale lufthavn, som er et vigtig knudepunkt for transport i Grønland. Byen ligger ved en stor fjord og er omgivet af et enestående arktisk landskab med fjelde, tundra og dyreliv som rensdyr og arktiske fugle. Området byder på gode muligheder for friluftsliv hele året – her kan du opleve midnatssol om sommeren og det spektakulære nordlys om vinteren. Kangerlussuaq er præget af en blanding af moderne faciliteter og traditionel grønlandsk kultur, hvor fællesskab og naturen spiller en stor rolle. Som politibetjent i Kangerlussuaq får du en central rolle i at skabe tryghed i lokalsamfundet.


Politistationen er en mindre enhed under Sisimiut politidistrikt, og omfatter 2 politiuddannede, samt reservebetjente og administrative medarbejdere.


Om jobbet

På politistationen i Kangerlussuaq vil du have en central rolle i at sikre effektiv kontrol og sagsbehandling i forbindelse med grænserelaterede aktiviteter. Dine opgaver vil derfor bl.a. omfatte:

  • 1. linjekontrol: Grænsekontrol ved ind- og udrejse med skibe og fly.
  • 2. linjeopgaver: Efterforskning og sagsbehandling i forbindelse med sager om personel- og dokumentfalsk, menneskesmugling, menneskehandel, afvisninger, overtrædelse af indrejseforbud og ulovligt ophold.
  • sagsbehandling, hvor du vil stifte bekendtskab med en bred vifte af politiopgaver med fokus på kvalitet og overholdelse af sagsbehandlingstider.
  • det daglige beredskab, herunder varetage regelmæssige rådighedsvagter.


Det vil ikke være hver dag, at der er opgaver med grænsekontrol, så du vil samtidig være en del af teamet på lokalstationen og bidrage med bl.a. efterforskning, sagsbehandling og øvrige politioperative opgaver.


Som politibetjent i Kangerlussuaq vil du derfor beskæftige dig med en bred vifte af sagskategorier lige fra sager i den helt alvorlige ende af skalaen til almindeligt forekommende politisager. Der er også mulighed for, at deltage i facilitering og udførelse af målrettede indsatser og forebyggende tiltag i samarbejde med politidistriktslederen. 


Vi tilbyder en spændende og alsidig arbejdsdag med faglige udfordringer, hvor du i høj grad får mulighed for at præge indholdet af dit arbejde. Stillingen indebærer både ansvar og indflydelse, og du vil få mulighed for at videreudvikle dine eksisterende kompetencer samt tilegne dig nye. Du vil få et selvstændigt fagligt ansvar og indgå i tæt samarbejde med politilederen i distriktet om planlægning og prioritering af opgaverne.


Om dig

  • du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og har interesse i arbejdet med både almindelige og komplekse, ressourcekrævende sager
  • du har gode samarbejdsevner og du trives i både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kolleger
  • du er initiativrig, positiv og loyal, og du har en forståelse for kredsens mål og rammer
  • du evner at omsætte ny læring til praksis og tager ansvar i opgaveløsningen
  • du udviser ansvar i det daglige arbejde
  • du har et udpræget helhedssyn, og er løsningsorienteret

 

Ydermere forventer vi at du som minimum er uddannet 1. Linje eller har en interesse i at blive det, samt at du kan kommunikere på engelsk.


Det er en forudsætning, at du inden rejsen til Grønland er uddannet på Karabin MCX. Du opfordres også til at have gennemgået hjemkredsens PFT uddannelse samt deltaget i den halvårlige skydning inden rejsen til Grønland.


Løn- og ansættelsesvilkår

Varigheden af stillingen er som udgangspunkt 12 måneder, med mulighed for forlængelse. Du fastholder din nuværende lønindplacering som pb/pa efter klassificeringsaftalen og eventuelle lokallønstillæg bortfalder efter gældende regler.

 

Efter assistancetjenesten bliver du stationeret i egen kreds på ny.


Arbejdstiden i Grønland er gennemsnitligt 37 timer om ugen.


Hvis du får tjenestested i Nuuk, er du omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Rigspolitiet og Politiforbundet om arbejdstidsregler for ansatte i politiet omfattet af Politiforbundets forhandlingsret. 


Hvis du får tjenestested uden for Nuuk, er du omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Rigspolitiet og Politiforbundet om arbejdstidsregler for polititjenestemænd stationeret uden for Nuuk. 


Politiet i Grønland afholder udgifter i forbindelse med til- og fratrædelsesrejse alene for den udtagne polititjenestemand, ligesom der stilles indkvartering i møbleret bolig til rådighed.

 

Der betales skat af værdien af den frie bolig under opholdet i Grønland efter gældende regler.


Skat i Grønland har indført en obligatorisk pensionsopsparing, som også gælder for polititjenestemænd, hvilket betyder, at der skal indbetales til særskilt pensionsordning, såfremt den skattepligtige indkomst – ud over grundlønnen – overstiger 125.000 kr.


Udsendelsen sker efter retningslinjer for tjenesterejser i politiet.


Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.


Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid.


Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, dens indhold mv. kan du kontakte pk. Mads Dammark på tlf. 00299 567104.
Husk 3-timers tidsforskel. 


Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).


Ansøgningsfrist: Den 15. juni 2026.  


Samtaler afvikles løbende, indtil rette kandidat er fundet.


Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.


KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed
 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  15.06.2026
Ansøgningsfrist:  15.06.2026
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Sisimiut

Deltid / fuldtid:  Fuldtid