Jobbeskrivelse
Skarp fuldmægtig til direktionsbetjening med lyst til at arbejde for en større sag i PET
Skarp fuldmægtig til direktionsbetjening med lyst til at arbejde for en større sag i PET

Er din superkraft at spille andre gode? Så er du måske vores nye fuldmægtig i Direktions- og strategisekretariatet


Lige nu søger vi dygtige medarbejdere til hjertet af PET. Som fuldmægtig i PET’s Direktions- og Strategisekretariat bliver din overordnede opgave at understøtte direktionen. Du bliver en vigtig del af direktions- og strategisekretariatet, som er bindeleddet mellem organisationen og direktionen, og som sikrer direktionen de bedste rammer for at løse deres opgaver. Du får en central rolle placeret tæt på chefen for PET og PET’s øverste ledelse, hvor du får en bred berøringsflade på tværs af hele PET, ligesom du vil være kontaktpunkt for nationale eksterne samarbejdspartnere. 


Vi tilbyder en række spændende opgaver, som alle er med til at understøtte en travl og engageret organisation. Det betyder en hverdag i højt tempo og mange opgaver, der skal løses med korte frister. Eksempler på opgaver er kvalitetssikring og koordination af sager til direktionens møder, udarbejdelse af mødemateriale, beslutningsoplæg og præsentationer. Med til opgaveporteføljen hører ligeledes opfølgning på PET’s tværgående strategi og udviklingsinitiativer. 


Endelig tilbyder vi et godt socialt sammenhold og et stærkt fællesskab med en masse dygtige og søde kollegaer, som i det daglige – på hver sin måde – understøtter PET’s direktion. Vi lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi hjælper gerne hinanden på tværs. Du kan derfor også blive inddraget i opgaveløsning på tværs af centeret, der bl.a. også har ansvaret for policyområdet og internationalt samarbejde. 

 

 

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.

 

Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få. 

 


Om dig 
•    Du er samfundsvidenskabelig kandidat (f.eks. cand.scient.pol., cand.jur., cand.scient.adm. eller tilsvarende), enten nyuddannet eller med et par års erfaring.
•    Du har stærke mundtlige og skriftlige kompetencer samt et skarpt blik for koordinering både internt og eksternt. 
•    Du bliver motiveret af at levere ledelsesbetjening af høj kvalitet, der sikrer direktionen de bedste betingelser for at agere og træffe de nødvendige beslutninger. 
•    Du går op i at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer, er imødekommende og selvstændig.
•    Du har en grundlæggende positiv tilgang, ser muligheder og løsninger og er hurtig til at gennemskue nyt.
•    Du har øje for detaljer, er forudseende og har en god dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres med kort varsel. 
•    Du har måske relevant erfaring med ledelsesunderstøttelse eller arbejde tæt på en ledelse i en politisk organisation, men det er ikke et krav.

 

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.

 

 

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 01.08.2025. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job. 

 

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. 


Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. 


Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 

 

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.  

 

 

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.


Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende. 


Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.


Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  11.05.2025
Ansøgningsfrist:  11.05.2025
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid