Jobbeskrivelse
Skatteuddannet medarbejdere søges til Økonomisk Kriminalitet
Skatteuddannet medarbejdere søges til Økonomisk Kriminalitet

Har du en stærk retfærdighedssans, sans for tal og blik for detaljer? Så er det måske dig, vi leder efter. Som en del af Københavns Politi får du en udfordrende og meningsfuld hverdag, hvor du sammen med ledere, efterforskere, anklagere og konsulenter spiller en central rolle i kampen mod økonomisk kriminalitet. 

 

 

Om afdelingen 

 

Afdeling for Økonomisk Kriminalitet er en del af Efterforskningscenter 2, hvor vi efterforsker alle typer af økonomisk kriminalitet, fx kædesvig, skattesager, momssvig, komplekse bedragerisager, komplekse kuratorsager, samhandelssager, kontaktbedragerier og herunder økonomisk kriminalitet begået af bandegrupperinger. 
 
Hos os arbejder politiuddannede medarbejdere side om side med civile konsulenter med baggrund i bl.a. administration, jura, skat og revision. 

 

Om jobbet 

 

Du vil blive en del af Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, hvor du refererer til en sektionsleder. 

 

Du vil blive en del af skattegruppen, der er en blanding af politifolk og civile medarbejdere, som har viden inden for skatteområdet. Vi håndterer primært anmeldelser (tiltalebegæringer) fra Skattestyrelsen, men du kan også blive inddraget i andre større efterforskninger inden for moms- og skatteunddragelse. 

 

Skattegruppens opgaver er: 
-    Efterforske tiltalebegæringer fra Skattestyrelsen vedr. moms- og skatteunddragelse. 
-    Visitation og kvalitetssikring af de enkelte sager.
-    Almindelig sagsbehandling og derudover skal du kunne bistå ved afhøring af de mistænkte.
-    Fremsendelse af efterforskningerne til afgørelse ved anklagemyndigheden. 
-    Assistere i andre efterforskninger, hvor der er behov for netop din specielviden.

 

Vi tilbyder en dynamisk hverdag, hvor du sammen med de øvrige medarbejdere i skattegruppen er med til at gøre en forskel i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der løbende er fokus på det sunde arbejdsmiljø. Du vil på sigt få mulighed for hjemmearbejde, og vi tilstræber en høj grad af psykologisk tryghed. Vi tilbyder en god sikkerhed i din ansættelse, og der vil være mulighed for videreudvikling, hvorfor du på sigt skal være villig til at gennemgå uddannelsen til civil efterforsker. Uddannelsens teoretiske del foregår på Politiskolen i Vejle hvor man er afsted på moduler af typisk 3 til 5 dages varighed. Den praktiske del af uddannelsen foregår i egen afdeling. 

 


Om dig / Vores nye kollega

 

Du besidder gode samarbejdsevner og kan se perspektiver i et løbende samarbejde på tværs af faggrupper. Det vil være en fordel, at du har erhvervserfaring fra eksempelvis Skattestyrelsen eller har været beskæftiget inden for revisionsbranchen, hvor du har erfaring med skatteforhold i små- og mellemstore virksomheder. 

 

Du skal kunne se dig selv i en hverdag, hvor detaljegraden er høj, og hvor kvalitet i arbejdet er påkrævet af hensyn til retssikkerheden. Du skal kunne arbejde struktureret, og du formår ligeledes at overholde deadlines. Som person er du selvstændig og begår dig uden problemer i en politisk styret organisation. 

 

Derudover er det vigtigt, at du har gode kommunikationsegenskaber, både skriftligt og mundtligt, samt har lysten til at levere god service til borgere og virksomheder. 

 

 


Løn- og ansættelsesforhold

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

 

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Teglholm Alle, 2450 København SV

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder. 

 

 


Kontakt og ansøgning 

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PK Martin Andersen på 21604691. 

 

Når du søger en stilling i Politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i Politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

 

Foruden din ansøgning og CV bedes du oploade dit eksamensbevis. Du skal oploade alle dokumenter i pdf-format. 

 

Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  12.11.2026
Ansøgningsfrist:  12.11.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid