Jobbeskrivelse
Specialanklager til Københavns Politi - advokatur Kvalitet og Udvikling
Specialanklager til Københavns Politi - advokatur Kvalitet og Udvikling

Trives du med tværfaglige opgaver, udviklingsprojekter og fokus på kvalitet, så er det lige dig, vi søger! 

 

Københavns Politi søger en specialanklager med nogle års erfaring til at drive udviklingsprojekter i hele anklagemyndigheden med fokus på kvalitet, helhedssyn og sammenhængskraft. 

 

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

 

Du vil blandt andet få selvstændigt ansvar for konkrete tilsynsområder, legalitetstilsyn med politiet og for et større projekt om kvalitet i anklagergerningen. 


Om stillingen 

Stillingen som specialanklager er kendetegnet ved, at tyngden af opgaveporteføljen er centreret omkring et større ansvarsområde. Som specialanklager i advokatur Kvalitet og Udvikling varetager du tværfaglige opgaver og projekter, der berører hele anklagemyndigheden. Du bliver også ansvarlig for koordinering af særligt fokuserede tilsyn, indberetningsordninger og samarbejdet med Statsadvokaten i København og Rigsadvokaten, navnlig omkring kvalitet og legalitet. I advokaturen deltager du i samarbejdet med retterne, Kriminalforsorgen og andre eksterne samarbejdspartnere og fører det lokale tilsyn med forskellige afdelinger i Københavns Politi, herunder Servicecentret og Vagtcentralen

 

Dig

Du er uddannet jurist (cand.jur.). 

 

Stillingen vil fortrinsvis være relevant for jurister, der har en bred erfaring fra anklagemyndigheden og formår at omsætte deres erfaring til udvikling, der gavner hele organisationen.


Derudover forestiller vi os, at du:

•    Er en dygtig og engageret special- eller senioranklager
•    har et sikkert blik for kvalitets- og legalitetssikring 
•    kan træffe beslutninger, der fremmer effektiviteten og kvaliteten i sagsbehandlingen
•    formår at være en vigtig rollemodel og sparringspartner – både internt i anklagemyndigheden og i samarbejdet med politiet og eksterne parter 
•    har fokus på kvalitet og flair for udvikling,
•    bevarer overblikket og har gode samarbejdsevner med fokus på helheden
•    kan formidle din viden til flere faggrupper
•    har eventuelt erfaring med udviklingsprojekter, ledelsesbetjening og besvarelse af folketingsspørgsmål


Os

Vi tilbyder dig til gengæld en god arbejdsplads med mange spændende og udfordrende opgaver, gode kolleger og muligheden for at skærpe dine faglige kompetencer samt udvikle dine evner inden for tværfaglige opgaver/projekter, kommunikation og helhedsforståelse. Stillingen vil endvidere give dig indgående indsigt i og forståelse for organisationen og driften af Københavns Politi. 

 

Advokaturen er lille enhed på 6 jurister og 3 administrative, hvor vi lægger vægt på fleksibilitet, en uhøjtidelig stemning og godt kollegaskab. Vi hjælper hinanden og løser opgaverne på tværs af faggrupper.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver lønmæssigt indplaceret som specialkonsulent efter Akademikeroverenskomstens bilag om protokollat om specialkonsulenter og chefkonsulenter på nyt lønsystem, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Indplacering og eventuelle andre tillæg forhandles individuelt. Du vil derudover have mulighed for at indgå i anklagemyndighedens vagtordning.

 

Henset til stillingens tyngde vil indplaceringen for kandidater med et højt erfarings- og kompetenceniveau kunne ske i basislønintervallet for chefkonsulenter, der fremgår af ovennævnte bilag. Indplacering og eventuelle andre tillæg forhandles individuelt 

 

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand på ansættelsesområdet, kan du bevare din tjenestemandsansættelse. Stillingen er klassificeret i lønramme 36 med dertilhørende faste tillæg. Derudover kan eventuelle individuelle tillæg aftales afhængig af relevant erfaring og kvalifikationer.

 

Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for området. 

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi, Politigården, 1567 København V.

 

Søger du?

Har du lyst til at blive en del af Københavns Politi, så send din ansøgning. Hvis du ikke i forvejen er ansat i anklagemyndigheden, bedes du også sende CV og relevante eksamenspapirer. 

 

Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte advokaturchef Henriette V. Norring på telefon 9350 1642 eller mail hvn004@politi.dk (Mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger).

 

Ansøgningsfristen er den 4. september 2026, og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter. 

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

 

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  04.09.2026
Ansøgningsfrist:  04.09.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid