Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi søger en specialanklager til organiseret kriminalitet. Stillingen vil været placeret i retssagsadvokaturen og er ledig til besættelse snarest. Stillingen forudsætter, at du har solid anklagererfaring.
Om stillingen
Stillingen som specialanklager er kendetegnet ved, at tyngden af opgaveporteføljen er centreret omkring et eller enkelte større ansvarsområder.
Som specialanklager i organiseret kriminalitet får du fagansvaret for de større og komplicerede sager om organiseret kriminalitet. Du vil blandt andet skulle:
• arbejde tæt sammen med politiet under efterforskningen,
• kvalitets- og legalitetssikre sagerne,
• have fokus på fremdrift, mål- og resultatstyring,
• møde i sagerne i retten,
• oplære og kompetenceudvikle såvel erfarne som mindre erfarne kolleger,
• stå til rådighed for sparring,
• videreformidle relevant viden på området for dine kolleger.
Dig
Stillingen er alene relevant for jurister, der har gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse og turnusforløb og har erfaring med behandling af større straffesager. Det er en fordel, hvis du har erfaring med behandling af sager inden for kerneområdet af organiseret kriminalitet.
Derudover forestiller vi os, at du:
• er en dygtig og engageret jurist (cand.jur.),
• har en høj faglig integritet med blik for kvalitet og legalitet,
• formår at træffe beslutninger, der fremmer effektiviteten og kvaliteten i sagsbehandlingen,
• evner at arbejde selvstændigt og målrettet,
• evner at arbejde tæt sammen med både efterforskere, administrative og eksterne samarbejdspartnere,
• er en god sparringspartner for såvel politiet som dine anklagerkolleger,
• har gode formidlingsevner,
• er robust, vedholdende og evner at skabe resultater.
Os
I Midt- og Vestjyllands Politi arbejder ca. 1.300 politiuddannede, jurister og administrative medarbejdere på at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Kredsen dækker 9.500 kvadratkilometer og godt 22 % af Danmarks areal og er dermed landets geografisk største politikreds. Kredsen strækker sig fra Hanstholm i nord til den sydlige ende af Ringkøbing Fjord og fra den jyske vestkyst til Silkeborg i øst.
Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi består af ca. 80 jurister, administrative medarbejdere og studentermedhjælpere. Juristerne samt tre politianklagere er fordelt mellem Retssagsadvokaturen og Advokaturen for kvalitet og udvikling, som begge har til huse på politigården i Holstebro. Anklagerne møder ved retterne i Holstebro, Viborg og Herning.
Retssagsadvokaturen behandler kredsens straffesager og består af et arrestantteam, som har ansvaret for arrestantsager fra grundlovsforhør til hovedforhandling, en sagsenhed, en retssagsgruppe samt flere specialanklagere med fagansvar. Stillingen som specialanklager i organiseret kriminalitet vil været placeret i retssagsadvokaturen.
Vi tilstræber at skabe et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der i vidt omfang vil være mulighed for hjemmearbejde eller for at arbejde fra en af kredsens lokalpolitistationer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver lønmæssigt indplaceret som specialkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Indplacering i basislønintervallet inkl. pension og eventuelle tillæg forhandles individuelt. Du vil derudover indgå i anklagemyndighedens vagtordning.
Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for området.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden ’hemmeligt’.
Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Dit arbejdssted bliver Midt- og Vestjyllands Politi, Stationsvej 74, 7500 Holstebro.
Søger du?
Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte advokaturchef Camilla Winther Wagner, mail: cww001@politi.dk, tlf. 2136-2995.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.
Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk
Ansøgningsfrist: 10.06.2026 og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.
Holstebro