Vil du være med til at modvirke radikalisering ved at bekæmpe udbredelsen af ekstremistisk og terrorrelateret propaganda online? Har du interesse for militant islamisme og/eller højreekstremisme samt researcherfaring kombineret med stor onlineforståelse? Så har du en unik mulighed for at blive vores nye specialist.
Bliv en del af arbejdet med at identificere og fjerne ekstremistisk og terrorrelateret materiale fra internettet
Som specialist i PET’s Internet Referral Unit (PET IRU) bliver dine primære opgaver at udfinde, vurdere og nedtage ekstremistisk og terrorrelateret onlineindhold og aktører fra internettet.
Du vil blive del af et meget dedikeret team af specialister, hvor vi arbejder tæt sammen om at løse vores opgaver. Du vil også få samarbejdsrelationer på tværs af organisationen og skulle indgå i relevante nationale og internationale samarbejdsfora og her bidrage med din specialistviden om bl.a. terrorpropaganda, modus for distribution, onlineplatforme mv.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Du er struktureret, vedholdende og har et eksplorativt mindset
Du har stor onlineforståelse, herunder viden om både mainstream sociale medier og gerne også mere nicheprægede onlineplatforme. Du har erfaring med online research og informationssøgning samt interesse for og viden om militant islamisme og/eller højreekstremisme.
Du kan arbejde selvstændigt og sammen med andre, både når det handler om driftsopgaver, sagsbehandling og mere udviklingsorienterede opgaver. Du er initiativrig og vil med dine idéer være med til at præge retningen for enhedens arbejde. Du taler og skriver flydende dansk og engelsk, og derudover kan kendskab til yderligere sprog være en fordel.
Du er muligvis politiuddannet eller har en relevant akademisk uddannelse (fx Kriminologi, Historie, Sociologi, Informationsvidenskab eller Religionsvidenskab) og gerne også relevant erhvervsmæssig erfaring. Men det afgørende er den viden og de konkrete kompetencer du har med dig.
Der vil være et indledende onboardingforløb og vi sørger derudover for grundig oplæring tilpasset din baggrund og erfaring.
Du vil som led i varetagelse af arbejdsopgaverne, blive eksponeret for ekstremistisk og terrorrelateret onlineindhold og der vil i noget af indholdet indgå ubehagelige og voldelige sekvenser. Det er vigtigt, at du gør dig overvejelser om dette, og det vil være et emne vi kommer til at drøfte i forbindelse med en eventuel jobsamtale. Alle teammedlemmer får løbende supervision af PET’s egne psykologer og derudover støtter vi op om hinanden i teamet.
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job. Der vil indgå test i forbindelse med rekrutteringsforløbet.
Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart er hurtigst muligt. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Politi
Du lønindplaceres efter politiets klassifikationsaftale som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Du bliver enten stationeret indtil videre eller tidsbegrænset i Rigspolitiet i 2 år med mulighed for forlængelse og med foreløbig tjeneste i PET, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.
Efter den tidsbegrænsede periode bliver du på ny stationeret i egen kreds. Bliver du stationeret i en tidsbegrænset stilling kan der senere ske stationering indtil videre uden yderligere stillingsopslag.
I ansættelsen kan der komme tilkalde- og hjemmevagter. Derudover kan der komme ekstra vagter i forbindelse med særlige begivenheder og trusler.
Civil
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Kontakt og Ansøgning:
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) (for polititjenestemænd) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.(for civile)
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 25. marts 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Søborg