Jobbeskrivelse
Specialkonsulent, politi, til sektionen for organiseret kriminalitet, Efterforskningslinjen, Station
Specialkonsulent, politi, til sektionen for organiseret kriminalitet, Efterforskningslinjen, Station

Afdelingen for organiseret kriminalitet, Nordsjællands Politi, søger en specialkonsulent, politi, der kan varetage en koordinerende rolle med stor faglig indsigt i sager omhandlende indsatsen mod organiseret kriminalitet. Herudover forventes det at specialkonsulenten kan indgå som tovholder for den fremadrettede efterforskning i konceptet for den nationale standard for drab.

 

Stillingen som specialkonsulent, politi, er pt. placeret i Efterforskningscenter Syd, Afdelingen for organiseret kriminalitet, i Efterforskningslinjen, Station Syd i Gentofte.

 

Opgaver:

Du vil som specialkonsulent, politi, i afdelingen primært beskæftige dig med specialiseret sagsbehandling, faglig sparring, vidensdeling og undervisning inden for fagområdet organiseret kriminalitet og fremadrettet efterforskning, ved

  • At virke som faglige sparringspartner for leder, fagkoordinator og øvrige medarbejdere, inden for kompliceret efterforskning af organiseret kriminalitet
  • At virke som ambassadør for enhedens faglige ansvarsområde, samt sikre legalitet og kvalitet i afdelingens faglige produkter.'
  • At sikre koordinering og prioritering af opgaver inden for afdelingen.
  • At virke som tovholder på store og komplekse sager, omhandlende organiseret Kriminalitet.
  • At være faglig sparringspartner for ledere fra andre sektioner i Efterforskningslinjen i sager med en mulig vinkel af organiseret kriminalitet.
  • At være i stand til at fungere som tovholder for den fremadrettede efterforskning efter konceptet i den nationale standard for drab.
  • At kunne forestå uddannelse og undervisning af medarbejdere fra egen linje, samt for medarbejdere fra hele organisationen ved behov.

At bidrage til opgaveaflastning af faglig og driftsmæssig karakter ift. ledelsen.

 

På det faglige niveau at kunne repræsentere afdelingen i tværgående fora - både i kredsen og på landsplan.

 

Du skal i dit daglige arbejde og i din omgang med sektions- og afdelingsledelsen og med dine kolleger udvise en adfærd, der afspejler de 8 kompetencefelter, som er beskrevet i pjecen "Medarbejdergrundlag- MUS":
 

  • Faglighed - at mestre faget på rette niveau
  • Samfundssyn - at have forståelse for omverdenen i opgaveløsningen
  • Eksekvering - at komme godt i mål
  • Helhedsforståelse - at se organisationen som en helhed
  • Strategi - at sætte retning og den rette organisation
  • Kommunikation - at indgå i dialog indadtil og udadtil
  • Udvikling - at styrke mennesker, processer og organisationen
  • Være reflekteret, rummelig og udvise gode relationelle kompetencer

 

Om dig:

Du har en politifaglig baggrund (politiets basisuddannelse) og har en høj specialiseret viden og kompetencer inden for efterforskning af sager omhandlende fremadrettet efterforskning og organiseret kriminalitet.

 

Som specialkonsulent, politi, er du i stand til, med en selvstændig beslutningskompetence, at sikre fremdrift i opgaveløsningen, så der skabes tydelige resultater i en travl hverdag, hvor du har mange bolde i luften.

 

Samtidig er du udadvendt, udviklingsorienteret og forstår at samarbejde og skabe relationer på alle niveauer og på tværs af faglighed. Du er omstillingsparat, fleksibel og søger løsninger, da du er orienteret mod at skabe resultater til gavn for egen afdeling, og organisationen generelt.

 

Du er i stand til at prioritere opgaverne og påtage dig et fagligt ansvar inden for komplekse arbejdsopgaver i fagområdet.

 

Stillingen forudsætter desuden, at man har kendskab til politikredsens organisering, samt til Rigspolitiets og andre samarbejdspartneres organisering. Du skal være fortrolig med den gældende lovgivning for arbejdsområderne, samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Du indplaceres efter klassificeringsaftalen som specialkonsulent i løngruppe 3, sats 3, skalatrin 46, og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

 

Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale.

 

Du stationeres indtil videre i Nordsjællands Politi med foreløbig tjeneste efter politidirektørens bestemmelse. 

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
 

Der vil ved MUS blive fastsat en relevant plan for efter- og videreuddannelse

 

Stillingen samt eventuelle afledte ledige stillinger besættes ud fra følgende hensyn

  • Organisationens behov
  • Medarbejderens karriereønsker 
  • Medarbejderens udviklingsplaner
  • Den lokale personalegruppes sammensætning
  • En vurdering af medarbejderens faglige og personlige kompetencer ift. stillinge

 

Kontakt og ansøgning:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pk. Mads Dahl Jensen, tlf. 5179 0705.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

  • Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
    - Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 
     

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 


Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).


Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 10. oktober 2025

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  10.10.2025
Ansøgningsfrist:  10.10.2025
Arbejdsgiver:  Nordsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Gentofte

Deltid / fuldtid:  Fuldtid