Jobbeskrivelse
Specialkonsulent, politi til Københavns Politi, Efterforskningsenheden, Brandefterforsker
Specialkonsulent, politi til Københavns Politi, Efterforskningsenheden, Brandefterforsker

Københavns Politi, Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet 2, søger en specialkonsulent, der har kompetencer og specialviden inden for efterforskning af brand, og som dermed kan være med til at sikre et høj fagligt niveau med fokus på anvendelse og udvikling af de nyeste relevante efterforskningsværktøjer inden for området.

 

Om stillingen
Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet 2 søger en specialkonsulent, som kan varetage en styrende og koordinerende rolle ved efterforskning af brandsager i Københavns Politi.

 

For at bestride stillingen er det en forudsætning, at du har solid erfaring med efterforskningsdisciplinens principper, herunder at kunne sikre uddannelse og vidensdeling, samt deltage i og understøtte en række af afdelingens sagsområder. Derudover skal du kunne varetage samarbejdet med eksterne aktører, som redningsberedskabet, Teknologisk institut, Dansk Brand og Sikrings Institut, Region Hovedstaden m.v., hvilket alt sammen forudsætter en stor specialviden inden for brandefterforskning. 

 

Metoderne vil være underlagt retningslinjerne i Dansk Brandmanual.

 

Vi forventer, at du som specialkonsulent selvstændigt kan varetage de mest komplicerede efterforskninger af brande, som kræver et udvidet kompetenceniveau inden for området. Yderligere forventer vi, at du kan være med til aktivt at tage del i kompetenceudvikling af efterforskere inden for samme disciplin. 

 

Du skal have stor erfaring med kompleks og omfattende efterforskning samt evnen til at kunne gå i samspil med ledelsen og øvrige medarbejdere. 

 

Om dig
Du skal have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse).

 

Du er professionel i din fremtoning, serviceminded og formår at opbygge et positivt samarbejde baseret på høj faglighed, gensidig respekt og gåpåmod.

 

Du skal have gennemført alle i Danmark tilgængelige brandefterforskningskurser, og kan yderligere have gennemført uddannelser om kriminalteknik generelt, hvor også kurset for Kriminaltekniske kontaktpersoner indgår.

 

Du skal have stor erfaring med brandefterforskning og have indgående kendskab til de lovgivningsmæssige muligheder, der er i forbindelse med efterforskning af brandsager. 

 

Du skal kunne fungere som ressourceperson og kunne spare, videndele og oplære andre medarbejdere i brandefterforskning, hvorfor det forudsættes, at du har interesse og flair for undervisning m.v. 

 

I forbindelse med MUS planlægges relevant efteruddannelse.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til politiets klassificeringsaftale som specialkonsulent i løngruppe 3, sats 3 (skalatrin 46) og eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler. 

 

Du vil blive stationeret indtil videre i Københavns Politi.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politi og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Tjenesten udføres i civilt og som dagstjeneste. Tjeneste i weekender må påregnes.

 

Ansøgere:    Polititjenestemænd

 

Antal:    1

 

Varighed:    Fast stilling (indtil videre-stilling)

 

Besættes:    Efter nærmere aftale

 

Ansøgningsfrist: 14. maj 2025

 

Kontakt
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Politikommissær Eskil Brodersen, tlf. 2545 8641 eller mail: ejb001@politi.dk (mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger).

 

Sådan søger du
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
•    Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
•    Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.   

 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (brev).
 
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  14.05.2025
Ansøgningsfrist:  14.05.2025
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København SV

Deltid / fuldtid:  Fuldtid