Er du interesseret i at bruge din viden og erfaring til at forbedre sikkerheden i hele dansk politi? Er du motiveret af at gøre en forskel til gavn for borgere og samfundet? Drømmer du om at arbejde med sikkerhed i et unikt og udfordrende miljø? Så kan du blive vores nye kollega. Rigspolitiet søger flere it-sikkerhedsarkitekter / it-sikkerhedsspecialister til Center for Arkitektur, Data og Sikkerhed.
Med flerårsaftalen for politiet styrkes arbejdet med moderniseringen af politiets samfundskritiske systemer, it-udviklingskapaciteten udvides, og der iværksættes nye initiativer for at implementere moderne sikkerhedsværktøjer og øge overvågning af it-sikkerheden. Rigspolitiets it-område søger derfor flere stærke sikkerhedsprofiler.
Et spændende arbejde der hvor det gælder
I forlængelse af flerårsaftalen for politiet, er der iværksat en lang række initiativer, der har til formål at styrke it-sikkerheden. Det er blandet andet disse initiativer, du kommer til at bidrage til. Initiativerne spænder bredt, og berører mange forskellige områder, teknologier og kompleksiteter. Samtidig er politiet en særlig organisation, hvor konsekvensen af nedetid og sikkerhedshændelser er større end i mange andre organisationer. Derfor leder vi efter erfarne sikkerheds- og enterprisearkitekter, sikkerhedsspecialister og complianceeksperter med højt fagligt niveau og gode samarbejdsevne.
Du ansættes i Koncern IT’s sikkerhedsområde, der består af fire sektioner og flere end 40 medarbejdere.
I din rolle vil du komme til at arbejde med:
- Sikkerhedsdesign ift. nye teknologier i politiets applikationer og infrastruktur
- Risikovurderinger
- Modernisering systemer og procedurer på tværs af dansk politi
- Indarbejdelse sikkerhedskoncepter i løsningsdesign og infrastruktur (security by design etc.)
- Sikkerhedsarkitekturmæssig sparring ved udvikling af nye og modernisering af eksisterende systemer
- Rådgivning relateret til sikkerhedsforanstaltninger
Hvem er du?
Vi søger flere profiler med dybdegående viden indenfor it-sikkerhed.
Vi forestiller os, at du har erfaring med et eller flere følgende områder:
- Sikkerhedsarkitektur: omsætning af forretningsbehov/trusler til arkitekturprincipper og designs, der opfylder NIS2, ISO 27001/27002, NIST CSF
- Cloud/hybrid teknisk indsigt: Azure (identity, netværk, logging, kryptering, segmentering, governance, cloud-sikkerhed), Kubernetes (Docker, isolation, RBAC)
- Netværk/Infrastruktur: firewallkonfiguration, netværkssegmentering, IDS/IPS
- AI-sikkerhed: rådgivning om modelrisici, adgangsstyring, logging, governance ift. AI Act og GDPR
- Security/privacy-by-design: indtænkning af sikkerhed fra krav til drift, jf. GDPR og Retshåndhævelsesloven
- Akkreditering: udarbejdelse af sikkerhedsarkitektur, risikovurderinger, kontrolbeskrivelser til godkendelsesprocesser
- Sikkerhedskrav og kontroller: til udbud, leverandørstyring og governance, baseret på tekniske minimumskrav, NATO-krav, ISO 27001, CIS Controls
- Server-hardening: Optimering af konfigurationer, sikring af Linux/Windows, virtuelle maskiner, containers, patch management
- Moderne sikkerhedsteknologier: Zero Trust, IAM/PAM, SIEM/SOAR, EDR/XDR, DevSecOps, sårbarhedsstyring, kryptering
- Rådgivning: rådgivning af ledelse/teams om risiko vs. funktionalitet, compliance og skalerbarhed
Du har en relevant uddannelse (fx i it-sikkerhed, datalogi eller jura) og har erfaring i en relevant rolle (fx løsnings- eller sikkerhedsarkitekt, it-sikkerhedsspecialist, inden for compliance og governance). Du er vant til at tage ansvar for opgaver, og sikre at leverancer bliver drevet fremad, og du kan formidle tekniske løsninger til folk med en ikke-teknisk forståelse. Du er nysgerrig og kan se muligheder hvor andre ser begrænsninger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, ansættes du på vilkår i henhold til den gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT placeret på Polititorvet 14 i København. Du skal påregne arbejde på andre af politiets lokationer i Storkøbenhavn fra tid til anden. Derudover, er Rigspolitiet ved at flytte hovedkvarter til et nyt domicil på Frederikskaj i Sydhavn.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Det gennemsnitlige ugentlige timetal er 37 timer.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige for Sikkerhedsprogrammet, Niclas Hedam på tlf. 23 13 07 75 eller chefkonsulent Peter Dahl Vestergaard på 24 23 30 78.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis i pdf-format.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 31. juli 2026
Vi afholder samtaler fra uge 32.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 15 politikredse. Vi sørger for, at politikredsene har de rette rammer for deres arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk.
København V