Jobbeskrivelse
Struktureret og serviceminded administrativ medarbejder til Rigspolitiets HR
Struktureret og serviceminded administrativ medarbejder til Rigspolitiets HR

Trives du med at få tingene til at spille, skabe overblik og sikre, at alle detaljer er på plads, så har vi det helt rette job til dig! Vi søger en administrativ medarbejder, der kan hjælpe med at understøtte vores uddannelsesaktiviteter, elevadministration og rekruttering samt interne aktiviteter. Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt team med stor kontaktflade ud til hele organisationen.

Din nye hverdag
Du får en alsidig hverdag med både faste drifts- og ad hoc-opgaver. Mange af dine opgaver understøtter Rigspolitiets interne uddannelsesaktiviteter, men du vil også få en vigtig rolle i forhold til opgaver, der går på tværs af sektionen. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Uddannelsesadministration, herunder:
    • registrere kompetencer og håndtere instruktøranmodninger
    • koordinere internationale uddannelsestiltag og controlling-opgaver
  • Planlægge og administrere kontorelevernes uddannelsesforløb
  • Bidrage til planlægning og afvikling af Intro-dage for nye medarbejdere
  • Koordinere praktiske, interne tiltag som fx influenzavaccinationer og andre HR-initiativer
  • Yde administrativ support til rekrutteringskonsulenterne
  • Administrere interne kurser og kompetenceudviklingsaktivitetet


Du arbejder tæt sammen med dine kolleger og bidrager til, at sektionens opgaver løses smidigt og effektivt- med blik for både helhed og detalje. Med dine administrative kompetencer er du med til at sikre struktur, overblik og rettidig opgaveløsning.

Din nye arbejdsplads
Rigspolitiets HR, som består af ca. 20 medarbejdere, der varetager HR-opgaverne for Rigspolitiets koncernområder og sikrer HR-leverancer til rette tid og i rette kvalitet. Du bliver en del af et mindre team med fokus på at forvalte og understøtte Rigspolitiets uddannelsesaktiviteter. Vi har en bred kontaktflade og samarbejder med mange forskellige faggrupper. Stemningen i teamet er præget af engagement, hjælpsomhed og høj faglighed. Vi sætter pris på godt humør og en uformel omgangstone.

Vi tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder i en spændende politisk organisation, hvor du får selvstændigt ansvar og mulighed for at præge opgaverne.

Vores nye kollega
Vi forestiller os, at du er kontoruddannet eller har en professionsbachelor inden for offentlig administration. Det er vigtigt, at du har erfaring med uddannelses- og/eller elevadministration.

Da meget af vores arbejde foregår ved en computer, er det en fordel, hvis du er fortrolig med MS Office, herunder Excel. Du er vant til at arbejde med forskellige it-systemer, hvor struktur og opfølgning er altafgørende. Du tager ejerskab og ansvar for dine opgaver og formår selvstændigt at planlægge, prioritere og administrere arbejdsopgaverne, så du kommer i mål – selv når deadlines er stramme, og vi har travlt.

Det er vigtigt, at du har forståelse for at begå dig i en politisk styret organisation og har en forståelse for, hvilket niveau i organisationen du henvender dig til. Meget af kommunikationen sker via telefon og mail, hvorfor det er væsentligt, at du formulerer dig klart, præcist og tydeligt både i skrift og tale.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 KBH V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Henriette Frandsen på tlf. 2249 2154. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

I stedet for at sende en traditionel ansøgning, vil vi gerne lære dig bedre at kende gennem tre spørgsmål, som du bliver bedt om at svare på i vores rekrutteringssystem når du trykker "start ansøgning". Brug dem som en mulighed for at fortælle os om din motivation, dine erfaringer og hvordan du arbejder. Du bedes også uploade dit CV samt uddannelsesbevis.
 

  1. Hvad motiverer dig ved at arbejde med uddannelse og administration – og hvordan ser du dig selv bidrage til netop det hos os?
  2. Fortæl om en konkret situation hvor du har haft ansvar for at planlægge, koordinere eller følge op på en administrativ opgave – fx et kursus, uddannelse, elevforløb eller en intern aktivitet. Hvordan greb du det an, og hvad fungerede godt/mindre godt?
  3. Hvordan sikrer du struktur og overblik i en hverdag med mange forskelligartet opgaver og deadlines?


Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Ansøgningsfrist: 1. juni 2025

Vi forventer at afholde 1. samtaler torsdag d. 5. juni og 2. samtaler onsdag d. 11. juni 2025.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Du kan finde generel information om politiet her.
 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  01.06.2025
Ansøgningsfrist:  01.06.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid