Vi søger en kollega til at køre politikredsens anklagere fra Esbjerg til retten i Sønderborg og retur.
Syd- og Sønderjyllands Politi betjener retten i Esbjerg og retten i Sønderborg.
Du bliver en del af et team på 4 chauffører som deles om køredagene, hvilket normalt vil betyde én dags arbejde pr. uge. [12 timer]
Arbejdstiderne aftales månedligt internt mellem chaufførerne.
Ud over kørsel af anklagere vil der også indgå andre opgaver såsom lejlighedsvis distribuering af post til politikredsens andre tjenestesteder, varetagelse af andre mindre serviceydelser samt lettere administrative opgaver, så som telefonforkyndelser.
Vi leder efter en medarbejder, der:
• er udadvendt af natur
• besidder god tålmodig
• er venlig og serviceorienteret
• er i stand til at håndtere fortrolige oplysninger
• er indehaver af et kørekort til kategori B
Løn og ansættelsesvilkår:
Du bliver ansat på organisationsaftalen for Ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.
Dit arbejdssted bliver Syd- og Sønderjyllands Politi med adresse på Kirkegade 76, 6700 Esbjerg.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Arbejdsdagene er mandag til torsdag i tidsrummet kl. 06.00 til kl. 18.00.
Ansættelsesdato vil være pr. 1. oktober 2026, eller derefter.
Hvis du har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjørn Pedersen, på tlf. 23 27 85 81.
Du kan finde mere generel information om Politiet på www.politi.dk
Samtaler forventes afholdt den 27. august 2026.
Ansøgningsfrist er den 25. august 2026.
Når du søger en stilling i politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.
Esbjerg