Jobbeskrivelse
Syd- og Sønderjyllands Politi søger kontorelever med speciale i offentlig administration
Syd- og Sønderjyllands Politi søger kontorelever med speciale i offentlig administration

Vi tilbyder dig et alsidigt og udviklende uddannelsesforløb, idet du som kontorelev er uundværlig i understøttelsen af politiets kerneopgaver. 

I løbet af din toårige elevuddannelse kommer du til at arbejde med mange relevante områder inden for administration omgivet af dygtige og engagerede kolleger, som gerne deler deres viden med dig.

 

Du skal have lyst til og mod på, at udvikle dine faglige, sociale og personlige kompetencer. Du skal være opsøgende, målrettet og åben for nye udfordringer. Du skal have en positiv indstilling og du skal kunne arbejde både selvstændigt og i teams.

Uddannelsen varer 2 år og veksler mellem praksis i forskellige afdelinger ved Syd- og Sønderjyllands Politi og skoleophold, som formentlig vil foregå på Rybners i Esbjerg. Du afslutter din uddannelse med en fagprøve.

Vi søger 2 kontorelever, hvoraf én kontorelev vil tage sin praktiske del af uddannelsen på Hovedstationen i Esbjerg og den anden elev vil tage sin praktiske del i Område Syd på stationerne i henholdsvis Aabenraa, Sønderborg og/eller Padborg.


Vi tilbyder:
•    En spændende og travl hverdag sammen med engagerede kolleger
•    Selvstændige arbejdsopgaver og indblik i forskellige afdelinger, f.eks. anklagemyndigheden, servicecentret, HR-afdelingen m.v..
•    Mulighed for at indgå i elevnetværk, hvor I kan dele erfaringer på tværs af uddannelsesperioder

 

Vi forventer, at du:

•    Har gode danskkundskaber og kendskab til IT på brugerniveau. 
•    Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt.
•    Har en god arbejdsmoral, ligesom du er robust og mødestabil
•    Er fleksibel og kan omstille dig mellem forskellige arbejdsområder.
•    Er servicemindet og har gode samarbejdsevner.
•    Tager ansvar for egen læring og viser gå-på mod.
•    Er med til at bidrage med godt humør.
•    Er nysgerrig efter at lære nyt men samtidig afklaret med, at rutiner også er en naturlig del af hverdagen

 

Adgangskrav:

•    EUX Business,
•    HHX
•    HTX, STX eller HF – skal være suppleret med handelsskolens 5-ugers EUS-grundforløb, eller
•    HG – skal give direkte adgang til specialet offentlig administration.


Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene bedes du kontakte din lokale handelsskole.


Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftale mellem HK/Stat og Finansministeriet. Din arbejdstid vil være på 37 timer pr. uge inkl. betalt frokost

Den daglige arbejdstid er, som udgangspunkt, fordelt således:


Man, tirs- og onsdag 8.00 – 16.00
Torsdag 8.00 – 15.00
Fredag 8.00 – 14.00

 

Du ansættes i Syd- og Sønderjyllands Politi. 

 

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Vi søger ambitiøse elever med tiltrædelse 1. september 2026. 

 

Kontakt og ansøgning:
Oplysninger om elevforløbet kan du få ved henvendelse til sektionslederen i HR, Bjørn Pedersen, tlf.nr. 2327 8581 eller uddannelsesansvarlig for kontorelever, Tina Borum, tlf.nr. 3089 0424. 


Din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis eller standpunktskarakterer samt andre relevante bilag bedes opdateret i vores rekrutteringssystem, jf. nedenstående retningslinjer. 


Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 / 2026.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

 

Når du søger et job hos politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.
Hvis du søger flere job i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

 

Ansøgningsfristen er den 18. januar 2026.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  18.01.2026
Ansøgningsfrist:  18.01.2026
Arbejdsgiver:  Syd- og Sønderjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Esbjerg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid