Jobbeskrivelse
Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger en teamleder til Tjenesteplanlægningen
Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger en teamleder til Tjenesteplanlægningen

Vil du være med til at sikre effektiv og retfærdig planlægning af arbejdstider for politiets medarbejdere? Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger en engageret og struktureret administrativ teamleder til tjenesteplanlægningen med ansvar for koordinering, support og opfølgning på en bred palette af arbejdsområder. 

 

Om stillingen
Som teamleder for tjenesteplanlægningen får du en central rolle i at understøtte både decentrale planlæggere og politiets medarbejdere. Du bliver ansvarlig for at sikre korrekt og rettidig håndtering af arbejdsplaner, ferier, sygdom og andre fraværsordninger, samtidig med at du bidrager til en effektiv ressourceudnyttelse.


Du bliver en del af HR-afdelingen fordelt på 4 team og 18 meget kompetente kollegaer. Du bliver teamleder for tjenesteplanlægningsteamet og får en central rolle med stor berøringsflade.


Du vil have en bred vifte af opgaver, herunder:
•    Support til decentrale planlæggere
•    Overholdelse af arbejdstidsregler
•    Koordinering af ferie, sygdom, barsel og tjenestefri
•    Opfølgning på afsked, rokader og allokeringer
•    Administration af sponsorordninger, seniorbonus og 62-frihed
•    Opfølgning på korte fridage, studentermedhjælpere, midlertidige ansættelser og tilkald
•    Dækning af vagter og håndtering af manglende tidsregistrering og tidsgodkendelse
•    Udtræk og analyse af diverse lister via BI
•    Udarbejdelse og opfølgning på patruljeplaner
•    Afholdelse af afdelingsmøder med politilederne
•    Oplæg på møder og temadage vedr. f.eks. feri


Din profil
Vi forestiller os, at du:
•    Har solid erfaring med planlægning og koordinering af tjenesteplanlægning
•    Har viden om politiets arbejdstidsregler og personaleforhold
•    Er struktureret, løsningsorienteret og kan bevare overblikket i komplekse opgaver
•    Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart på tværs af organisationen
•    Er proaktiv og formår at motivere og støtte dine kolleger
Vi tilbyder
•    En spændende og alsidig lederstilling i en organisation med et vigtigt samfundsmandat
•    Gode udviklingsmuligheder og et stærkt fagligt fællesskab
•    En arbejdsplads præget af respekt, tillid og professionalisme

 

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de gældende aftaler mellem Finansministeriet og HK. Arbejdspladsen ligger på politistationen i Næstved, hvor vi tilbyder moderne faciliteter som kantine, frugtordning og motionsrum. Vi har røgfri arbejdstid, og der er gode muligheder for at få balance mellem arbejde og fritid.


Sikkerhedsgodkendelse
For at kunne blive ansat kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du opretholder godkendelsen gennem hele ansættelsen.


Er du klar til en ny udfordring?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Christina Grundahl på tlf. 2434 0644. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund. 

 

Ansøgningsfrist: Onsdag den 29. oktober 2025. 


Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til at styrke vores HR-team.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  29.10.2025
Ansøgningsfrist:  29.10.2025
Arbejdsgiver:  Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Jobsted (langt): 

Næstved

Deltid / fuldtid:  Fuldtid