Jobbeskrivelse
Færøernes Politi søger pb/pa til 8 mdr. assistancetjeneste
Færøernes Politi søger pb/pa til 8 mdr. assistancetjeneste

Færøernes Politi søger flere pb/pa til 8 måneders assistancer i perioden marts-oktober 2027


Nu har du chancen for en assistance ved Færøernes Politi, og den synes vi, at du skal gøre brug af. Vi tilbyder en assistance i en politikreds, hvor samarbejde, helhedssyn og en bred opgaveportefølje er fundamentet for, at vi kan løse de mange og forskelligartede politiopgaver, som vi har ved Færøernes Politi. 

 

Som assistance ved Færøernes Politi vil du som udgangspunkt blive tilknyttet beredskabet, men alt efter kompetencer og ønsker kan en anden placering aftales.

 

Opgaverne i kredsen løses i tæt samspil med kolleger på tværs af funktioner, og vi vægter selvstændighed og evne til at indgå i fælles løsninger højt.

 

Arbejdet ved Færøernes Politi er generelt kendetegnet ved korte beslutningsveje, høj grad af gensidig afhængighed og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor ansvarlighed, faglighed og samarbejde er afgørende for os.

 

Hvis du kan se dig selv i oven stående beskrivelse, og hvis du er klar til et 8 måneders ophold på Færøerne, så synes vi, at du skal slå til.

 

For at komme i betragtning til en assistance forventer vi, at:  

  • Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse)
  • Du har gode samarbejdsevner på alle niveauer og er i stand til at arbejde individuelt og selvstændigt såvel som i tæt samarbejde med øvrige kollegaer 
  • Du har interesse for at arbejde med alle typer sager.
  • Du er indstillet på at indgå i beredskabet.

 

Kendskab til det færøske samfund og sprog vægtes højt, men er ikke en forudsætning for assistancen. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Varigheden af stillingen er 8 måneder. Du fastholder din nuværende lønindplacering som pb/pa efter klassificeringsaftalen og eventuelle lokallønstillæg bortfalder efter gældende regler.

 

Efter assistancetjenesten stationeres du på ny i den politikreds, hvor du har fast stationering.

 

Arbejdstiden ved Færøernes Politi er 37 timer om ugen. Vi søger assistancer til vores hovedstation i Tórshavn og vores lokalstation i Klaksvík. 

 

Assistancen sker efter gældende retningslinjer for tjenesterejser i politiet.

 

Færøernes Politi afholder udgifter i forbindelse til- og fratrædelsesrejse alene for den udtagne polititjenestemand, ligesom Færøernes Politi sørger for indkvartering i møbleret værelse/lejlighed under assistanceperioden.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om assistancen, er du velkommen til at kontakte stabschef ved Færøernes Politi Martin Dahl Fuglsang, tlf. +298 792022. 

Hvis du har spørgsmål til arbejdet i beredskabet ved Færøernes Politi, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Jógvan Páll Joensen, tlf. +299 215592. 

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).

 

Ansøgningsfrist: den 2. oktober 2026


Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  02.10.2026
Ansøgningsfrist:  02.10.2026
Arbejdsgiver:  Færøernes Politi
Jobsted (langt): 

Tórshavn

Deltid / fuldtid:  Fuldtid