Specialkonsulent (politi) til OPA, Færøernes Politi, plan og sikkerhed
Om stillingen
Som specialkonsulent, politi, arbejder du blandt andet med at udvikle, revidere og vedligeholde beredskabsplaner, planlægning af store begivenheder i det færøske samfund og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere på beredskabsområdet.
Konkrete arbejdsopgaver:
Indgå i planlægningen af større arrangementer og indsatser i kredsen herunder:
- Større sportsarrangementer.
- Valghandlinger, demonstrationer, øvrige større arrangementer.
- Indgå i planlægningsstabe samt udfærdigelse af operationsbefalinger til brug for div. indsatser.
- Bistå taktiske ledere i udfærdigelse af taktiske befalinger.
- Administration af beredskabsportalen.
- Varetage opgaven i forbindelse med legalitetssikring og ledelsesmæssig godkendelse af plansæt.
- Sagsbehandler på magtmiddelsindberetninger.
- Sagsbehandler på fodboldindsatser.
- Planlægning og gennemførelse af øvelser med bl.a. eksterne myndigheder.
- Indgå i den operative Stab – ”Átaksráðið” i samarbejdet med eksterne myndigheder.
- Sagsbehandler på Host Nation Support (HNS) – FEF-AKO/Forsvars samarbejde
Du kan forvente at stillingen indebærer arbejdsopgaver ud over dem, som er nævnt i opslaget.
Et specialiseret arbejdsmiljø og udviklingsprojekter
Du arbejder i et specialiseret og fagligt stærkt miljø, hvor du får mulighed for at dyrke dine kompetencer på et unikt område med snitflader til både nationale og internationale samarbejdspartnere.
Det forventes af dig, at du er parat til kompetenceudvikling og efteruddannelse, hvis opgaveområdet kræver dette.
Om dig
Du skal have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse), der gennem dit karriereforløb har givet dig en høj specialiseret viden og kompetencer inden for det beredskabsfaglige område. Du skal være i stand til at løse højt specialiserede opgaver med en tildelt selvstændig beslutningskompetence.
Dit faglige ansvar skal udøves gennem et stort kendskab til politikredsens organisatoriske forhold, som retter sig både mod interne procedurer og processer, samt en bred vifte af samarbejdsrelationer med eksterne aktører inden for de tildelte områder du har det faglige ansvar for.
Du skal kunne arbejde detaljeorienteret, kritisk og nysgerrigt med opgaverne - ofte over en længere periode.
Du motiveres af en afvekslende og uforudsigelig hverdag, hvor der både er behov for, at du kan arbejde meget selvstændigt, men også i teams og at du har en faglig og personlig fremtræden, der er præget af et stort helhedssyn til gavn for hele politikredsens samlede opgaveløsning.
Du skal være i stand til aktivt at rådgive og sparre med dine kolleger og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 01. december 2025
Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som specialkonsulent (politi) i løngruppe 3, sats 3, skalatrin 46 og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Du skal forrette tjeneste med kontrollabel tjeneste og vil i et vist omfang skulle bidrage til politikredsens beredskabsopgaver, hvorfor den politifaglige vedligeholdelsesuddannelse skal gennemføres på lige vilkår med andre politifaglige kolleger.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT. Ansættelse i politiet- og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.
Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling er du velkommen til at kontakte politikommissær Hallgrim Hansen på telefon 00298 222860.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 15. november 2025
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Tórshavn