Er du vores nye kollega i Efterretning og Analyseenheden (EAE) hos Københavns Vestegns Politi? I sektionen for Radikalisering og Ekstremisme søger vi en konsulent, politi, som kan bistå sektionens daglige opgavevaretagelse.
Arbejdsopgaver
Din primære arbejdsopgave som konsulent, politi, i sektionen for Radikalisering og Ekstremisme vil bestå i lokal forebyggelse af en radikaliseringsproces hos enkelte personer eller at de udtrykker og handler voldeligt på ekstremistiske holdninger. Ligeledes håndtere dømte for terror søger tilbage til en radikaliseringsproces eller voldelige ekstremistiske handlemønstre.
Få bragt din faglige kompetencer i spil i arbejdsopgaven
Du skal desuden række ud til aktører i civilsamfundet, der arbejder i miljøer berørt af ekstremisme for at styrke lokale kræfters vilje og evne til at tage ejerskab for vores fælles sikkerhed og tryghed i Københavns Vestegns Politi. Ud fra et sikkerhedsperspektiv skal du arbejde med forebyggelsesopgaver med et lokalt efterretnings- og trusselsindhold i en EAE med mange fagligheder og kompetencer. Det er vigtigt at du kan trives med både planlagt og ad hoc opsøgende relations arbejde for at opbygge relationer og tillidsforhold til mange typer af mennesker og samarbejdspartnere.
Din profil som Konsulent, politi
Du skal besidde en høj viden og have kompetencer inden for arbejdet med forebyggelse i politiregi. Du skal være selvstændig i din disponering af opgaver. Du skal til enhver tid kunne se tværfagligt og have modet til at sidde for bordenden og dele din viden til en kortere eller længerevarende indsats. Du skal ligeledes have erfaring og faglig indsigt til at støtte ledelsen i en beslutningsproces med evnen til at se og formidle opgaven fra flere vinkler.
Personlige kompetencer
- Du skal have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse)
- Du er en udpræget holdspiller, som hviler i dig selv og ved, hvad du bringer til opgaven
- Du kan lide at tage ansvar og det motiverer dig at løse opgaven selvom, den synes vanskelig
- Du har selvindsigt og evner at belyse et område fra flere vinkler
- Du er systematisk og forstår at agere ud fra afstemte mandater
- Du har stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.
Vi ønsker til stadighed at blive dygtigere til at løse vores kerneopgaver, som er at forebygge og bekæmpe kriminalitet samt at skabe tryghed. Det gør vi et stort fælleskab med mange forskelige specialer samlet et fysisk sted under flere sektioner og ledere.
Analyse & Monitering - Strategisk Analyse, Operativ Analyse, Tele-analyse, OSINT og Radikalisering & Ekstremisme.
Indhentning & Efterretning – Kriminelle Netværk og Grupper, HUMINT, EXIT og Observationsgruppen.
Efterforskning og TEK – Berigelsesgruppen, It-relateret seksualforbrydelser og Teknisk Efterforskning.
Du vil i forbindelse med denne stilling hører under ledelse af politikommissær David Uberg Hedegaard i Analyse & Monitering.
Opgaver uden for dit specialeområde
Da EAE er placeret i efterforskningen skal du indgå i et E-vagtrul med ca. 2 ugers årlige efterforskningsvagter både formiddag, eftermiddag og weekendvagter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som konsulent i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44. Eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Du stationeres i Københavns Vestegns Politi med foreløbig tjeneste efter Politidirektørens bestemmelse.
Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.
Tjenestetiden vil være 37 timer om ugen.
Som udgangspunkt møder alle fra kl. 8-16 mandag til onsdag, kl. 8-15 torsdag og kl. 8-14 fredag.
Der er flekstid for alle medarbejdere efter gældende flekstidsaftale.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte til politikommissær David Uberg Hedegaard 4023 8022.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: 16. marts 2026.
Bemærk at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Københavns Vestegns Politi – vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 13 politikredse og betjener 11 storkøbenhavnske forstadskommuner med godt 455.000 borgere vest for København. Politikredsen har cirka 900 ansatte med forskellige fagligheder – fra polititjenestemænd til specialister inden for IT, jura og administration. Læs mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk og Facebook.
Taastrup