Jobbeskrivelse
Konsulent (politi) til Organiseret Kriminalitet i Central Efterforskning
Konsulent (politi) til Organiseret Kriminalitet i Central Efterforskning

Københavns Vestegns Politi, Central Efterforskning søger en konsulent (politi) til Organiseret Kriminalitet. 

Opgaver og ansvarsområder
Du skal kunne tage ansvar i efterforskninger og projektarbejde, herunder have specialiserede kompetencer og de faglige forudsætninger, som gør dig i stand til at bidrage konkret i arbejdet med sagerne i organiseret kriminalitet. F.eks. hvis der skal udarbejdes implementerbare oplæg til organisering af efterforskning inden for områder som Narko, våben, Rocker/Bande, Menneskehandel/Menneskeudnyttelse, Afpresning, kap. 12 & 13, drab samt vedligeholdelse af et efterforskningsmæssigt beredskab.

Du skal besidde de faglige forudsætninger, den relevante tværfaglige viden og forståelse og ikke mindst den samarbejdstilgang, som er nødvendig for at kunne medvirke til inddragelse af såvel interne som ekstern samarbejdspartnere.


Du forventes at have kompetence til og erfaring med at samarbejde med udenlandske politimyndigheder i forbindelse med efterforskning, f.eks. gennem etablering og drift af fælles efterforskning via etablering af JIT-aftaler.

Du skal have et solidt kendskab til processerne i hele straffesagskæden og evne til på konkret måde at bringe denne kompetence i spil til gavn for opgaveløsningen.

Du skal have en analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver og evner i den forbindelse også at se opgaveløsningen i perspektiv af både lokale og nationale strategier.

Om dig
Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og en bred efterforskningserfaring.

Du kan deltage i førsteindsatsen i SRC og på gerningsstedet i tæt samarbejde med E-LIMA, Beredskabet og Lokalpolitiet samt i de efterfølgende faser i efterforskningen til sagens overdragelse til anklagemyndigheden og behandlingen i retten.

Du har et væsentligt kendskab til og interesse for det nationale arbejde med udvikling af efterforskning også drabsområdet.

Du har gode formidlingsevner og du trives med at spille en vigtig rolle, når der for eksempel skal tilrettelægges og gennemføres undervisning, når nye arbejdsgange og metoder skal introduceres og tilskrives mening hos dine kolleger – såvel hos efterforskerne som de øvrige kolleger i politikredsen.

Du har evnen og er motiveret for at være en vigtig aktør i forbindelse med et prioriteret stykke udviklingsarbejde samtidig med, at du bidrager til løsningen af efterforskningsopgaverne i afdelingen.


Du er selvstartende, særdeles arbejdsom og positivt vedholdende og du sætter stor ære i at nå helt i mål med dine opgaver - også selv om målet måske bliver flyttet mellem start og slut.

Du har en stærk personlig og faglig integritet og en gennemgående høj etik.

Du har et godt humør, og du kan bevare roen og være en drivkraft, når der skal findes konstruktive veje i samarbejde med alle relevante interessenter – også hvis der for eksempel opstår usikkerhed eller tilbageholdenhed overfor potentielle forandringer.

Du har gode og relevante kompetencer og er motiveret for at være fagligt rådgivende og konkret understøttende i forhold til såvel den taktiske som operative ledelse på området for efterforskning herunder drabsefterforskning.

Du besidder en ubetinget organisatorisk loyalitet, hvorfor det også er oplagt, at du i rollen som konsulent vil fremstå som en rollemodel på efterforskningsområdet.

Du er parat til løbende også at løfte opgaver på efterforskningsområdet, som ligger uden for dit speciale.

Du fungerer godt i en dagligdag, hvor det ofte går stærkt, og hvor det i perioder er nødvendigt at være særdeles fleksibel i forhold til tjenestens tilrettelæggelse.

Du formår selvstændigt at prioritere og eksekvere sikkert – også under pres – uanset om opgaven indebærer understøttelse af håndtering af et gerningssted eller en større præsentation med kort varsel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som konsulent i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44. Eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

Du stationeres indtil videre i Københavns Vestegns Politi med foreløbig tjeneste i Central Efterforskning.

Arbejdstiden er inden for normal tjeneste, men der forventes en betydelig grad af fleksibilitet i forhold til opgaveløsning.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Yderst Hemmelig” (YHEM).

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Du indgår i den efterforskningsvagt, som Efterforskningslinjen driver alle ugens 7 dage.

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte politikommissær Henrik Hougaard, tlf. 3068 0991 eller vicepolitiinspektør Charlotte Skovby, tlf. 5149 8104.

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 

 

Du skal vedhæfte CV og en motiveret ansøgning (følgebrev).

 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.


Ansøgningsfrist: den 27. maj 2026.

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger. 

 

Københavns Vestegns Politi – vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 13 politikredse og betjener 11 storkøbenhavnske forstadskommuner med godt 455.000 borgere vest for København. Politikredsen har cirka 900 ansatte med forskellige fagligheder – fra polititjenestemænd til specialister inden for IT, jura og administration. Læs mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk og Facebook.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  27.05.2026
Ansøgningsfrist:  27.05.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Vestegns Politi
Jobsted (langt): 

Taastrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid