Har du flair for analyse, informationsbearbejdning og systematik? Er du studerende på en videregående uddannelse, og ønsker du at omsætte dine analytiske kompetencer til praksis i en organisation, der arbejder med nogle af samfundets mest komplekse kriminalitetsområder?
Så har Københavns Vestegns Politi måske et spændende studiejob til dig.
Om stillingen
Vi søger en studentermedhjælper til vores Efterretnings- og Analyseenhed. Studentermedhjælperen skal indgå i tæt samarbejde med vores Specialiserede Team.
Det Specialiserede Team arbejder med vold i nære relationer, stalking, voldtægt og æresrelaterede forbrydelser.
Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af teamets videns- og analysearbejde. Du skal understøtte teamets civile og politifaglige medarbejdere gennem analyser, informationssøgning og udvikling af beslutningsgrundlag, der bidrager til en målrettet og effektiv indsats over for sårbare borgere.
En stor del af arbejdet handler om at benyttet screeningskaber til måludpegning af sårbare borgere.
Dine opgaver:
Du vil blandt andet arbejde med at:
• indsamle, strukturere og analysere data fra forskellige kilder
• udarbejde analyser, notater og præsentationer
• bidrage til udviklingen af statistik og ledelsesinformation
• bistå teamet med øvrige administrative og analytiske opgaver.
Du vil få indblik i politiets arbejde med komplekse personfarlige sager og blive en del af et tværfagligt miljø med høj faglighed.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
• er studerende på en relevant videregående uddannelse, eksempelvis kriminologi, statskundskab, sociologi, psykologi, data science eller lignende
• er struktureret og ansvarsfuld. Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med mange forskellige faggrupper
• har stærke analytiske evner og arbejder metodisk og struktureret
• er nysgerrig og god til at omsætte information til brugbare analyser
• har gode skriftlige formidlingsevner
• kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tværfagligt team
• har gode IT-kompetencer og er fortrolig med Microsoft Office – særligt Excel.
Det er en fordel, hvis du har interesse for kriminalitetsanalyse, efterretning, forebyggelse eller samfundssikkerhed, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder:
• Et relevant studiejob med høj samfundsmæssig betydning
• Mulighed for at udvikle dine analytiske kompetencer i praksis
• Indsigt i politiets arbejde med komplekse kriminalitetsområder
• Et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger
• Fleksibilitet, så arbejdet kan tilpasses dit studie.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer. Arbejdstiderne aftales med nærmeste leder – også ved behov for f.eks. færre timer eller fleksible arbejdstider i forbindelse med eksamensperioder.
Dit arbejdssted bliver Københavns Vestegns Politi med adresse på Helgeshøl Allé 81, 2630 Taastrup.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele ansættelsesperioden.
Københavns Vestegns Politi har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Stefan Asmussen, tlf. 4043 9468.
Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk og www.jobipolitiet.dk.
Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: Den 21. august 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i start/midt september.
Københavns Vestegns Politi – vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 13 politikredse og betjener 11 storkøbenhavnske forstadskommuner med godt 455.000 borgere vest for København. Politikredsen har cirka 900 ansatte med forskellige fagligheder – fra polititjenestemænd til specialister inden for IT, jura og administration. Læs mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk og Facebook.
Taastrup