Jobbeskrivelse
To erfarne specialister til udvikling af drift- og økonomistyring
To erfarne specialister til udvikling af drift- og økonomistyring

Københavns Politi varetager en afgørende samfundsfunktion, hvilket stiller store krav til vores proaktivitet, kvalitet og evne til at prioritere i en omskiftelig hverdag. Det kalder på innovative administrative løsninger og stor indsigt i, hvor der eksisterer ledelsesmæssige håndtag at justere på for at understøtte organisationen optimalt. Da vores arbejde finansieres af offentlige midler, er økonomisk ansvarlighed, sparsommelighed og ordentlighed de absolutte ledetråde for vores økonomistyring.

Vil du være med til at videreudvikle dette økonomiske fundament for en vigtig samfundsaktør? Sektionen for Økonomistyring og Analyse søger erfarne, analytisk stærke og initiativrige specialister, der kan binde en kompleks hverdag sammen ved hjælp af data. Gennem skarpe analyser formår du at omsætte økonomiske effekter til robuste, ledelsesmæssige beslutningsgrundlag, og du vil drive denne udvikling i tæt samarbejde med engagerede kollegaer i enheden.

 

Om jobbet

Som specialist får du ansvaret for at levere gennemtænkte, transparente økonomiske processer af høj faglig kvalitet. Din opgave bliver at styrke koblingen mellem kredsens operative drift og de økonomiske rammer, så de økonomiske konsekvenser og potentialer i endnu højere grad tænkes naturligt ind i den lokale planlægning. Du vil spille en nøglerolle i at kvalificere beslutningsgrundlaget for både de lokale beslutningstagere og den øverste ledelse med henblik på at sikre optimal ressource-udnyttelse og en retvisende rapportering.

 

Dine primære opgaver vil omfatte

•    Budgettering og opfølgning: Udarbejdelse af månedsrapportering og tre årlige prognoser til den øverste ledelse samt Rigspolitiet, med stort fokus på at målrette og formidle materialet, så det matcher de berørte lederes behov.
•    Implementering af nyt budgetsystem: Aktiv deltagelse i overgangen til et nyt budgetsystem i første halvår af 2027, hvilket indebærer alt fra strategiske overvejelser til løsning af de konkrete, praktiske opgaver i udrulningsfasen.
•    Videreudvikling af styringsprincipper: Opstilling af robuste procedurer og modeller for økonomistyringen samt formidling af disse, så nye arbejdsgange og ændringer forankres succesfuldt i organisationen.
•    Tværgående samarbejde og rådgivning: Fungere som stærk sparringspartner for mellemledere og nøglemedarbejdere for at skabe fælles forståelse for kredsens økonomiske rammer og hverdagens mange prioriteringer.

 

Din profil

Du har en relevant akademisk uddannelse (f.eks. cand.merc., cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende) og solid erfaring med økonomistyring – gerne fra en statslig eller anden stor offentlig institution. Du trives i en kompleks organisation, hvor der er store forventninger fra både det politiske system og det omgivende samfund.

 

Vi lægger vægt på, at du:
•    Er en stærk kommunikator: Du formulerer dig klart i skrift og tale og formår at oversætte komplekse økonomiske problemstillinger til et letforståeligt sprog. Du trives i krydsfeltet mellem forskellige fagligheder.
•    Arbejder metodisk og struktureret: Du har solid erfaring med at opstille modeller og implementere procedurer. Du bevarer overblikket, arbejder målrettet mod deadlines og har gerne erfaring med processer omkring høringssvar.
•    Er initiativrig og løsningsorienteret: Du er nysgerrig, ser sager fra flere perspektiver og motiveres af at finde nye veje. Du har stærke Excelkompetencer og tager gerne fat på ad hoc-analyser, hvor kreativitet og omtanke er nøglen.
•    Er en udpræget teamplayer: Du vægter videndeling højt og bidrager aktivt til, at enheden fremstår professionel, koordineret og ensartet i sin opgaveløsning.

 

Som person er du en professionel, serviceorienteret og tillidsvækkende samarbejdspartner, der kan repræsentere enheden udadtil. Du agerer som en proaktiv sparringspartner og bidrager naturligt til at styrke sammenhængskraften på tværs af organisationen.

 

Vi tilbyder

Økonomistyring og Analyse er en mindre, central enhed med det overordnede ansvar for at understøtte ledelsen og udarbejde politikredsens økonomiske grundlag. Enheden består af en budgetchef, syv engagerede specialister samt to studentermedhjælpere. Foruden budgetopgaver i bred forstand varetager vi intern kontrol, kontraktstyring samt projektledelse.

 

Hos os får du

•    Et udfordrende og selvstændigt job i en centralt styret organisation. Du får en nøglerolle i implementeringen af vores nye budgetsystem og efterfølgende i udformningen af den driftsøkonomiske styring, som de nye tekniske muligheder åbner op for.
•    En arbejdsplads med fokus på din individuelle kompetenceudvikling tilpasset dine ønsker og potentialer.
•    Et stærkt fagligt team med højt til loftet, en uformel omgangstone og stor fleksibilitet i hverdagen, herunder mulighed for hjemmearbejde.

 

Ansættelsesprocessen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis senest søndag den 23. august 2026.

 

Vi forventer at afholde rekrutteringsprocessen således:

•    1. samtalerunde: Forventes afholdt torsdag den 27. august 2026 (varighed ca. 30 minutter).
•    2. samtalerunde: Forventes afholdt torsdag den 3. september 2026. Denne samtale vil tage udgangspunkt i en case, som du får mulighed for at forberede på forhånd.
Formålet med casen er at afdække din driftsøkonomiske forståelse, din tilgang til komplekse problemstillinger samt din evne til kreativ og løsningsorienteret tænkning.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten.
Ansættelsesområdet er Københavns Politi med tjenestested på Politigården, 1567 København V, og vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.

 

Bemærk: Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde denne godkendelse under hele dit ansættelsesforhold. Vi indhenter referencer i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

 

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder.

 

Yderligere oplysninger og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte budgetchef Jan Bryla Pedersen på tlf. 6112 3819 (send gerne en SMS først – træffes bedst fra d. 10. august). Du kan også finde generel information om Københavns Politi på www.politi.dk.


Sådan søger du

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere jobs hos os, skal du uploade en målrettet ansøgning og et CV pr. stilling. Du må ikke slette tidligere dokumenter, før du eventuelt har fået afslag på den pågældende stilling.

Vi anbefaler, at du navngiver dine filer tydeligt, så det fremgår, hvilket job de tilhører. Alle dokumenter (ansøgning, CV og eksamensbevis) skal uploades i pdfformat.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  23.08.2026
Ansøgningsfrist:  23.08.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid