Rigspolitiet, Koncern HR, Politiskolen, Uddannelsescenter Vest (UCV - Vejle)
Kan du se dig selv som uddannelsesansvarlig på Politiskolens efter- og videreuddannelser (EVU) - og vil du være en del af vores passionerede og professionelle team, der hver dag, på tværs af faglighed og erfaring, gør sig umage for at formidle viden og erfaring til andre politifolk og ansatte i dansk politi – så læs videre her!
Politiskolen er ansvarlig for, at udvikle og afholde uddannelsesaktiviteter for hele dansk politi. Uddannelserne på Politiskolen bliver afviklet med en ambition om, at kursister og instruktører oplever en høj kvalitet og en ”rød tråd” på tværs af uddannelserne. Til at afholde uddannelsesaktiviteterne på Politiskolens efter- og videreuddannelser anvender vi politikredsenes dygtige instruktører, der bidrager med en høj faglighed, hvilket er vigtigt for at kunne opretholde en høj kvalitet på uddannelserne.
Aktuelt søger vi en uddannelsesansvarlig til varetagelse af MIK-uddannelserne
Vi søger en uddannelsesansvarlig, som får ansvaret for følgende uddannelse:
- Grundlæggende føring
Du skal være indstillet på også at varetage opgaver inden for andre områder end Grundlæggende føring.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som instruktør på politiets operative efter- og videreuddannelser.
Ellers skal du være motiveret for arbejdet som uddannelsesansvarlig og indstillet på at tilegne dig den nødvendige viden og indsigt.
Om hverdagen som uddannelsesansvarlig på EVU
Politiskolen har aktuelt omkring 180 forskellige efter- og videreuddannelser, der er organiseret inden for fem fagområder:
- Efterforskning
- Beredskab
- Efterretning og analyse
- Forebyggelse
- Øvrige uddannelser
Se Politiskolens aktuelle uddannelseskatalog: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/uddannelseogkarriere/uddannelseskatalog/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Inden for hvert fagområde på EVU er der en række uddannelsesansvarlige, som har til opgave at drive de uddannelser, som man har ansvaret for – herunder bl.a. koordinerings- og udviklingsopgaver ifm. uddannelserne.
Som uddannelsesansvarlig skal du bl.a.:
- være ansvarlig for og omdrejningspunkt på et antal uddannelser
- planlægge uddannelsesaktiviteter
- kvalitetssikre undervisning
- indgå i tværfagligt samarbejde med eksterne og interne faggrupper/aktører
- være bindeled mellem Politiskolen og politikredsenes instruktører
- være bindeled mellem Politiskolens interne undervisere
- sikre en professionel tilgang til didaktik og læring i et samspil med politikredsenes instruktører.
Som uddannelsesansvarlig vil du endvidere kunne opleve, at skulle indgå i faggrupper på Politiskolen med andre uddannelsesansvarlige og undervisere, såvel med politifaglig som akademisk baggrund. I fælleskab har I ansvaret for den løbende opdatering af Politiskolens uddannelser
Vores forventninger til dig
Du skal have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse). Stillingen som uddannelsesansvarlig kræver gennemført politiuddannelse og gerne – men ikke et krav - uddannelse ud over politiets efter- og videreuddannelser, f.eks. ved et antal relevante diplommoduler eller lignende.
Som uddannelsesansvarlig forventer vi, at du motiveres af at have ansvar og samtidig brænder for at styre og koordinere arbejdet med uddannelse i dansk politi.
Politiskolen forventer, at du er fleksibel i din indstilling og motiveres af en afvekslende hverdag med en høj grad af frihed og medindflydelse.
Vi søger en polititjenestemand med flere af følgende erfaringer og kompetencer:
- Praktisk erfaring med operative koncepter, så du kan bidrage kvalificeret til evaluering af kursisternes præstationer og deltage aktivt i faglige drøftelser med instruktørerne
- Solid forståelse for pædagogik og didaktik, med særligt fokus på at skabe og fastholde trygge læringsmiljøer, hvor de studerende tør udfordre sig selv og lære af deres erfaringer
- Evne til at bygge bro mellem praktisk erfaring fra det operative miljø og politiskolens teoretiske tilgang til undervisning
- En åben og ærlig kommunikationsstil, som fremmer et godt samarbejde i teamet af uddannelsesansvarlige og styrker tilliden blandt kolleger
- Hurtig til at identificere og håndtere uforudsete problemstillinger, så uddannelserne kan forløbe gnidningsfrit
- Høj grad af helhedsforståelse og forståelse for, at bringe egne og andres kompetencer i spil i forhold til at identificere udfordringer og finde løsninger
- Fremstår som rollemodel og positiv kulturbærer både fagligt og menneskeligt.
Derudover lægger vi vægt på, at du er motiveret for løbende, at udvikle og vedligeholde dine egne kompetencer.
Hvad kan Politiskolen tilbyde dig
Som uddannelsesansvarlig på Politiskolen, bliver du en del af en organisation, hvor respekt, fællesskab og ansvar er nøgleord. Samtidig får du en vigtig rolle med at bidrage til politi- og civilt ansattes kompetenceudvikling i dansk politi.
Politiskolen tilbyder dig herudover gode personlige uddannelses- og udviklingsmuligheder. Du vil blive tilbudt uddannelse ift. at opnå de kompetencer, som vi sammen finder relevante for dig.
Når du starter på Politiskolen gennemføres et internt introduktions- og uddannelsesforløb, som gør dig i stand til at løse de opgaver, som vi giver dig. Uddannelsen og oplæringen af dig foregår eksempelvis ved mentorordning, tværfagligt teamsamarbejde, intern uddannelse og sparring med kolleger og nærmeste leder.
Løn og ansættelsesvilkår
Du stationeres tidsbegrænset i en 2 årig PU-stilling med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste på Rigspolitiet Uddannelsescenter Vest, UCV, Soldalen 8, 7100 Vejle.
Hvis du er tjenestegørende på Politiskolen enten i en turnusstilling eller i en fast stilling vil du fortsætte i nuværende ansættelsesvilkår.
Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du på ny i din egen politikreds.
Der ydes et særligt skoletillæg til undervisere på Politiskolen efter gældende regler. Du lønindplaceres som pb/pa efter klassificeringsaftalen og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Det må påregnes, at der i de uger, hvor dine uddannelser afholdes er arbejdstid fra ca.kl.08.00-20.00.
Vi forventer, at du i mindre omfang vil kunne træde til med undervisning andre steder – f.eks. i en politikreds eller på Uddannelsescenter Øst – Brøndby eller uden for Danmark.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Stillingen er som udgangspunkt til besættelse snarest muligt.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Christian Andersen tlf. 2991 4949.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk. og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx(tag (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 21. april 2026.
Vi forventer at afholde samtaler snarest muligt.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger. Du skal være opmærksom på, at du søger et internt landsdækkende stillingsopslag.
Vejle