Jobbeskrivelse
Politikommissær til Rigspolitiet, Politiskolen, EVU, UCV
Politikommissær til Rigspolitiet, Politiskolen, EVU, UCV

Politiskolen, Uddannelsescenter Vest (UCV)


OM STILLINGEN 
Politiskolen søger en politikommissærer til Center for Efter- og Videreuddannelser (EVU). Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres afdelingslederen for beredskabsuddannelser for Politiskolens Center for Efter- og Videreuddannelser.

 

Du har som politikommissær på Politiskolen ansvaret for de ledelsesmæssige opgaver inden for din sektion, og du skal sikre, at opgaverne i din sektion udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for Politiskolen.

 

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for, og du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med samfundet og borgerne i særlig fokus. Du kan i de konkrete stillinger forvente at have personaleledelsesansvar for såvel politiuddannede som civile/akademisk uddannede undervisere.

 

OM POLITISKOLEN
Politiskolens opgaver og uddannelser er i konstant udvikling. Politiskolens efter- og videreuddannelser omfatter et større antal uddannelser inden for områderne beredskabsuddannelser, efterforskning, efterretning og analyse, forebyggelse samt øvrige uddannelser.  

 

Politiskolen søger derfor en engageret, dedikeret og kompetent politikommissærer, der sammen med den øvrige ledelse på Politiskolen kan sikre, at dansk politis nationale uddannelser udvikles og gennemføres med høj kvalitet. 


POLITIKOMMISSÆR PÅ POLITISKOLEN
Generelt varetager politikommissærerne på Politiskolen ledelsesmæssige opgaver med ledelse af medarbejdere i overensstemmelse med ledelsesgrundlaget og ledelse af processer mv. 

 

Opgaverne som politikommissær på Politiskolen kan blandt meget andet omfatte:

  • personaleledelse af medarbejdere
  • driftsledelse af uddannelserne inden for politiets efter- og videreuddannelser
  • faglig ledelse af såvel politifaglige som akademiske/administrative medarbejder
  • udvikling og optimering af den daglige drift i sektionen samt i centeret
  • indgå i ledelsen af centeret og herunder bidrage til fælles løsninger på tværs af Politiskolens øvrige centrere
  • indgå i Politiskolens faggruppekoncept, der skal bidrage til at Politiskolens uddannelser løbende udvikles/opdateres og derigennem sikre, at uddannelserne og uddannelse og metoderne har det rette faglige niveau
  • varetage opgaven som vagthavende på Politiskolen
  • opdateres og derigennem sikre, at uddannelserne har det rette faglige niveau
  • varetage opgaven som vagthavende på Politiskolen
  • ad hoc arrangør for eksterne besøgende på Politiskolen.
     

Flere opgaver løses i tværfaglige projekter internt på Politiskolen såvel i tæt samarbejde med Rigspolitiets øvrige områder og med deltagelse fra politikredsene.  

 

DAGLIGDAGEN PÅ POLITISKOLEN
Politiskolen tilbyder en travl og alsidig arbejdsdag med både faglige og ledelsesmæssige udfordringer og gode kolleger. Vi skaber gode resultater gennem medbestemmelse og anerkendelse af medarbejdernes indsats, og vi tilbyder gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder i et gensidigt inspirerende arbejdsmiljø.

 

Politiskolen er ud over at være uddannelsesinstitution for dansk politi også Rigspolitiets strategiske reserve, hvorfor du skal være forberedt på, at du også skal løse politioperative lederopgaver med føring af medarbejdere og studerende. Hvis du ikke har forudsætningerne for at kunne føre, så vil du blive tilbudt den nødvendige uddannelse.

 

GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.

 

Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.

 

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.

 

Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.

 

GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra. 

 

Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.

 

Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.

 

Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.

 

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål. 

 

I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber. 

 

Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år. 


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2026 eller snarest muligt derefter.

 

Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.220.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Du bliver stationeret indtil videre i Rigspolitiet, Politiskolen, Uddannelsescenter Vest (UCV) Soldalen 8, 7100 Vejle.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politiinspektør/centerchef for efter- og videreuddannelserne Klaus Arboe Rasmussen på tlf. 5127 4079. 

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 

Se eventuel vejledning på POLintra: 
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx 
(tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.

 

Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.

 

Ansøgningsfrist: den 30. januar 2026.

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  30.01.2026
Ansøgningsfrist:  30.01.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Vejle

Deltid / fuldtid:  Fuldtid