Jobbeskrivelse
Uddannelsesansvarlig til Politiskolens Efter- og videreuddannelser UCV (pb/pa)
Uddannelsesansvarlig til Politiskolens Efter- og videreuddannelser UCV (pb/pa)

Ledig stilling som uddannelsesansvarlig på Politiskolen (pb/pa) – Vejle (UCV), Rigspolitiet, Koncern HR, Politiskolen, Center for Efter- og videreuddannelse 

 

Om stillingen 
Politiskolens Efter- og videreuddannelse (EVU) søger en uddannelsesansvarlig, der sammen med faglige eksperter fra politikredsene sørger for afholdelse af politiskolens uddannelser inden for kategorien øvrige uddannelser, eksempelsvis uddannelser inden for færdsel, andre særlove, uddannelser rettet mod administrative medarbejdere samt andre uddannelser. Politiskolen i Vejle, uddannelsescenter vest (UCV) er efter- og videreuddannelsescenter for dansk politi og hovedparten af EVU uddannelserne afholdes på UCV

 

Politiskolen er ansvarlig for at udvikle og afholde uddannelsesaktiviteter for hele dansk politi. Vi gennemfører uddannelsesaktiviteter, som er tilpasset samfundets og politikredsenes behov. Vi arbejder ud fra en professionel servicekultur, hvor vi gennem tæt dialog med politikredsene og Rigspolitiets områder understøtter udviklingen i dansk politi.

 

Uddannelserne bliver planlagt og afholdt med ambitionen om, at deltagerne og instruktørerne oplever en rød tråd på tværs af uddannelserne. Til at gennemføre uddannelserne gør vi brug af politiskolens undervisere, politikredsenes instruktører, samt eksterne oplægsholdere, der derved samlet bidrager med høj faglighed.

 

Uddannelsesansvarlig på EVU
Politiskolen har aktuelt omkring 180 efter- og videreuddannelser, der er organiseret inden for fem fagområder:

  • Efterforskning
  • Efterretning og analyse
  • Forebyggelse
  • Beredskab
  • Øvrige uddannelser

 

Se evt. uddannelseskataloget på POLintra under arbejdsplads.

 

Inden for hvert fagområde er der en række uddannelsesansvarlige, som har til opgave, at sikre gennemførslen af de uddannelser, som den pågældende har ansvaret for.

 

Dine opgaver som uddannelsesansvarlig indeholder blandt andet:

  • at kunne samarbejde, koordinere og samle
  • at have ansvar for og være omdrejningspunkt for et antal uddannelser fra udvikling til gennemførsel og kvalitetssikring
  • at indgå i tværfagligt samarbejde med eksterne og interne aktører om uddannelsesaktiviteterne
  • at sikre en professionel tilgang til didaktik og læring i samspil med undervisere og instruktører
  • at kunne kvalitetssikre form og undervisning i den enkelte uddannelse i undervisningslokalet

 

Som uddannelsesansvarlig vil du yderligere kunne opleve, at skulle indgå i faggrupper på tværs af Politiskolen med andre uddannelsesansvarlige og undervisere med forskellige baggrunde. I fællesskab har I ansvaret for løbende opdatering af Politiskolens uddannelser.

 

Vores forventninger til dig
Stillingen som uddannelsesansvarlig kræver at du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og gerne – men ikke et krav – uddannelse ud over politiets efter- og videreuddannelser. Eksempelvis relevant diplommodul eller lign.

 

Som uddannelsesansvarlig forventer vi, at du motiveres af at have ansvar og samtidig brænder for at styre og koordinere arbejdet med uddannelse i dansk politi.

 

Politiskolen forventer, at du er fleksibel i din indstilling og motiveres af en afvekslende hverdag med en høj grad af frihed og medindflydelse

 

Du har lyst til at prøve arbejdet på Politiskolen med uddannelse og 

  • du er serviceminded og går gerne forrest og er god til at samarbejde
  • du har helhedsforståelse i alle henseender og har forståelse for at finde løsninger
  • du har en god forståelse for pædagogik og didaktik 
  • du har gode kommunikative kompetencer, der fremmer et godt samarbejde
  • du evner at bygge bro mellem praktisk erfaring og det teoretiske miljø på politiskolen
  • du er omstillingsparat, fleksibel og struktureret
  • du ser det som naturligt at give en hånd med dér, hvor det måtte være nødvendigt
  • du er social engageret og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • du har et godt og afsmittende humør og bidrager til, at Politiskolen fortsat er en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
  • fremstår som rollemodel og positiv kulturbærer 

 

Vi tilbyder
Som uddannelsesansvarlig på Politiskolen, bliver du en del af en organisation, hvor respekt, fællesskab og ansvar er nøgleord. Samtidig får du en vigtig rolle med at bidrage til politi- og civil ansattes kompetenceudvikling i dansk politi.

 

Politiskolen tilbyder dig herudover gode personlige uddannelses- og udviklingsmuligheder. Du vil blive tilbudt uddannelse i forhold til at opnå de kompetencer, som vi sammen finder relevante for dig.

 

Når du starter på Politiskolen gennemføres et internt introduktions- og uddannelsesforløb, som gør dig i stand til at løse dine opgaver, som du får tildelt løbende. Uddannelsen og oplæring kan evt. være sidemands- og mentorordning. Yderligere er der adgang til god sparring med andre uddannelsesansvarlige og nærmeste leder.

 

Løn og ansættelsesvilkår
Du stationeres tidsbegrænset i en 2 årig PU-stilling med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste på Rigspolitiet Uddannelsescenter Vest, UCV, Soldalen 8, 7100 Vejle.

 

Hvis du er tjenestegørende på Politiskolen enten i en turnusstilling eller i en fast stilling vil du fortsætte i nuværende ansættelsesvilkår. 

 

Efter endt tidsbegrænset periode stationereres du på ny i din egen politikreds. 

 

Der ydes et særligt skoletillæg til undervisere på Politiskolen efter gældende regler. Du lønindplaceres som pb/pa efter klassificeringsaftalen og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

 

Det må påregnes, at der i de uger, hvor dine uddannelser afholdes er arbejdstid fra ca. kl.08.00-20.00.

 

Vi forventer, at du i mindre omfang vil kunne træde til med undervisning andre steder – f.eks. i en politikreds eller Uddannelsescenter Øst – Brøndby eller uden for Danmark.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Stillingen er som udgangspunkt til besættelse snarest muligt.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Lars Bo Hansen tlf. 6197 5768.
 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på hhtp://www.politi.dk og job i politiet.
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 
 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev). 

 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: fredag den 25. september 2026

 

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

 

Bemærk, at opslaget er et landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger. Du skal være opmærksom på, at du søger et landsdækkende stillingsopslag. 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  25.09.2026
Ansøgningsfrist:  25.09.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Vejle

Deltid / fuldtid:  Fuldtid