Jobbeskrivelse
Vicepolitiinspektør til Syd- og Sønderjyllands Politi
Vicepolitiinspektør til Syd- og Sønderjyllands Politi

Vicepolitiinspektører til Syd- og Sønderjyllands Politi 

 

Om stillingerne i Syd- og Sønderjyllands Politi
I Syd- og Sønderjyllands Politi søger vi to vicepolitiinspektører til de følgende enheder i Udlændingekontrolafdelingen, UKA Vest.

 

Operativ Afdeling – UKA Vest
Operativ Afdeling i UKA Vest har som overordnet opgave at varetage politiarbejde i relation til grænseoverskridende kriminalitet. Det indebærer bl.a. stikprøvevis grænsekontrol på den dansk/tyske landegrænse i politikredsen, ind- og udrejsekontrol, registrering og sagsbehandling af asylansøgere samt kriminalitetsbekæmpelse i det grænsenære bagland.

 

Analyse og tværgående opgaver (ATO) – UKA Vest

Enheden Analyse og tværgående opgaver i UKA Vest består af sektionerne UKA Vest Sagscenter, Politi- og toldenheden samt Grænseanalyse og PCCC. Afdelingen løser opgaver relateret til sagsbehandling af grænseoverskridende kriminalitet samt monitorering og analyse af data, der bl.a. anvendes som grundlag for operative indsatser og som efterretningsoplæg. 

 

Afdelingen er ligeledes ansvarlig for samarbejde på tværs af politi og toldmyndigheder i Danmark og på tværs af landegrænser med henblik på at bekæmpe indsmugling af narkotika, våben og doping. Derudover har afdelingen ansvaret for to nationale fokusområder, hvilket medfører en stor kontaktflade til eksterne samarbejdspartnere både i indland og udland.

 

Om dig som vicepolitiinspektør i Syd- og Sønderjyllands Politi
Som vicepolitiinspektør i Syd- og Sønderjyllands Politi lægger vi især vægt på, at du

•    Har blik for – gennem ledelse af ledere - at omsætte strategiske prioriteringer til meningsfuld opgaveløsning og mål i de enheder, du har ansvaret for, og på tværs af politikredsen. 
•    Har en inkluderende ledelsesstil og går forrest for at skabe et arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbejdere føler sig værdsatte, respekterede og har lige muligheder for at bidrage og udvikle sig.

 

GENERELT OM STILLINGEN SOM VICEPOLITIINSPEKTØR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på afdelingslederniveau, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til linjens politiinspektør.

 

Du har som vicepolitiinspektør ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen/Rigspolitiet inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i dine enheder udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen/Rigspolitiet.

 

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de enheder, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.

 

Du udøver dine ledelsesopgaver gennem ledere, der som udgangspunkt er politikommissærer.


GENERELT OM DIG SOM VICEPOLITIINSPEKTØR
Du har en politifaglig uddannelse og nogen ledererfaring fra politiet.

 

Du har bestået Lederforløb 2 (eller fået merit for Lederforløb 2), jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere, har bestået ”operationel planlægning” og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra. 

 

Herudover er det en fordel, hvis du har og har opnået erfaring fra deltagelse i tværgående projektarbejde.

 

Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.

 

Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.

 

Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.

 

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i dine enheder og på tværs af politikredsen/Rigspolitiet skabes synergi og arbejdes sammenhængende med langsigtede mål. 

 

I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til afdelingsledelsesniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber. 

 

Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelse, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år. 

 

Hvis du er udnævnt vicepolitiinspektør i forvejen, er det en fordel, at du opfylder de nævnte uddannelseskrav, men det er ikke en betingelse.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er til besættelse 1. april 2026 eller efter nærmere aftale.

 

Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som vicepolitiinspektør i lønramme 35 med et årligt tillæg på kr. 65.500 (marts 2012) udgør kr. 52.726.

 

Du bliver stationeret indtil videre i Syd- og Sønderjyllands Politi, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Padborg.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Politiinspektør, fg. Carsten Spliid på tlf. 2035 2599 eller HR-chef Pia Holm Hansen på tlf. 4013 4557.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 
Se eventuel vejledning på POLintra: 
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx 
(tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling. Evalueringen må højst være 1 år gammel.
 

Er du udnævnt vicepolitiinspektør i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.

 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 16. marts 2026.

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  16.03.2026
Ansøgningsfrist:  16.03.2026
Arbejdsgiver:  Syd- og Sønderjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Esbjerg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid