Østjyllands Politi søger én vicepolitiinspektør til Forebyggelsesafdelingen og én til Central Operativ Afdeling
Borger- og Forebyggelsescenteret, Forebyggelsesafdelingen:
Som afdelingsleder i Forebyggelsesafdelingen har du ansvaret for drift og udvikling af det forebyggende arbejde. Afdelingen består af godt 100 medarbejdere og seks politikommissærer og er fordelt på flere lokalpolitistationer og nærpolitistationer.
Du forventes, at du kan sikre en stabil og velfungerende drift og samtidig have blik for udviklingen af det forebyggende arbejde i politikredsen. Du skal skabe gode rammer for medarbejderes og lederes faglighed, trivsel og engagement og sikre retning og sammenhæng på tværs af lokationer og fagligheder. Du vil derudover deltage i en chefbagvagtsordning.
Du bliver samtidig en central aktør i at styrke og udvikle det forebyggende arbejde gennem tydelig ledelse, stærke relationer og et tæt samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.
Dit primære arbejdssted vil være på Politigården i Aarhus.
Operativt Center, Central Operativ Afdeling:
Som afdelingsleder i Central Operativ Afdeling har du ansvaret for den daglige drift af Vagtcentralen, Alarmcentralen og Regionalt Situations- og Operationscenter Vest. Afdelingen består af ca. 11 ledere og 87 medarbejdere, herunder politifolk, civilt ansatte medarbejdere samt fagansvarlige og konsulenter.
Du har det overordnede faglige og personalemæssige ansvar og skal have forståelse for politiets koordineringsforpligtelse i forbindelse med større beredskabshændelser. Her skal du sikre ressourcekoordinering og ressourcestyring i samarbejde med beredskabsaktører og redningsberedskaber.
Du bliver leder af et ledelsesteam bestående af politikommissærer samt én civil leder og indgår desuden i et tværorganisatorisk afdelingsledelsesteam, hvor der samarbejdes på tværs med fokus på kerneopgaverne og borgeren i centrum.
Du vil skulle deltage i en chefbagvagtsordning, hvor du bliver bindeleddet mellem det operationelle og strategiske niveau. Du skal med kort varsel kunne træde til ved alvorlige sager, og du skal være indstillet på skæve arbejdstider i forbindelse med aktioner samt mertid kan forekomme.
Dit primære arbejdssted vil være på politistationen i Aarhus.
GENERELT OM STILLINGEN SOM VICEPOLITIINSPEKTØR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på afdelingslederniveau, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til linjens politiinspektør.
Du har som vicepolitiinspektør ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen/Rigspolitiet inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i dine enheder udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen/Rigspolitiet.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de enheder, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem ledere, der som udgangspunkt er politikommissærer.
GENERELT OM DIG SOM VICEPOLITIINSPEKTØR
Du har en politifaglig uddannelse og nogen ledererfaring fra politiet.
Du har bestået Lederforløb 2 (eller fået merit for Lederforløb 2), jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere, har bestået ”operationel planlægning” og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.
Herudover er det en fordel, hvis du har og har opnået erfaring fra deltagelse i tværgående projektarbejde.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i dine enheder og på tværs af politikredsen/Rigspolitiet skabes synergi og arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til afdelingsledelsesniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelse, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år.
Hvis du er udnævnt vicepolitiinspektør i forvejen, er det en fordel, at du opfylder de nævnte uddannelseskrav, men det er ikke en betingelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som vicepolitiinspektør i lønramme 35 med et årligt tillæg på kr. 65.500 (marts 2012) udgør kr. 53.742.
Du bliver stationeret indtil videre i Østjyllands Politi, og du skal forrette foreløbig tjeneste i enten Borger- og Forebyggelsescentret eller i Operativt Center.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
I din ansøgning skal det fremgå, om du søger stillingen i Borger- og Forebyggelsescenteret, stillingen i Operativt Center eller evt. begge stillinger. Du skal kun skrive én ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen i Borger- og Forebyggelsescentret, er du velkommen til at kontakte Politiinspektør René Raffo, tlf. 51738396.
Har du spørgsmål til stillingen i Operativt Center, er du velkommen til at kontakte Politiinspektør Brian Olsen, tlf. 51309214.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling. Evalueringen må højst være 1 år gammel.
Er du udnævnt vicepolitiinspektør i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Ansøgningsfrist: den 4. oktober 2026.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Aarhus C