National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Midtjylland
Hvis du vil understøtte nogle af landets mest komplicerede efterforskninger med opsætning af tekniske løsninger, samtidig med at du bruger dine kreative evner og udvikler din tekniske forståelse, så er jobbet som tekniker i Center for Organiseret Kriminalitet måske noget for dig.
Din nye hverdag
I Center for Organiseret Kriminalitet arbejder vi primært med proaktiv efterforskning mod forskellige områder af den organiserede kriminalitet, herunder rocker-og bandemiljøet, centrale bagmænd/facilitatorer og anden organiseret, national og international kriminalitet.
Du vil blive en del af tekniksektionen. Vi understøtter efterforskningen af nogle af de mest komplicerede kriminalitetsformer, med en lang række tekniske opgaver både i Jylland og på Fyn.
Vi er et mindre team, som er sammensat af både civile og politifaglige specialister. Vi brænder alle for vores arbejde og anvender i dagligdagen stor kreativitet, for at udvikle nye metoder. Vi har et godt kollegialt miljø, hvor tonen er uformel og respektfuld, og hvor vi sparrer om udfordringer samt deler idéer med hinanden.
Vi tilbyder en meget varieret hverdag, hvor dagene sjældent ligner hinanden. En hverdag der til tider er meget omskiftelig, men samtidig præget af en stor grad af fleksibilitet samt stor indflydelse på egen arbejdsdag.
Du skal påregne, at der til tider vil være arbejde på skæve tidspunkter samt nogen rejseaktivitet i forbindelse med opgaver og uddannelse. Vi har flekstid, og du får derfor mulighed for at afvikle eventuelt optjente ekstratimer som frihed på andre tidspunkter.
Tekniksektionen er beliggende i midtjylland.
Vores nye kollega
Du har en politifaglig uddannelse (Politiets basisuddannelse) og gerne erfaring inden for efterforskning.
Du er en kreativ person, som motiveres af at tænke ud af boksen. Derudover har du hænderne skruet godt på, så du evner at omsætte kreative ideer til operative løsninger.
Du trives og motiveres af en meget omskiftelig hverdag, hvor varierende arbejdstider og mængder ikke bringer dig ud af kurs. Derudover både trives du i og værdsætter et kollegialt miljø, hvor tonen er respektfuld, men uformel, og hvor du bidrager til ideer og løsninger når en opgave skal løses.
Du har desuden en stærk operativ profil. En stor del af arbejdet foregår i marken, hvorfor et operativt mindset er et absolut must.
I jobbet indgår ofte løft, herunder tunge løft over større afstande samt andet hårdt fysisk arbejde, hvorfor et godt helbred samt en god fysik er påkrævet.
Endeligt motiveres du af udvikling og innovation, som begge er forudsætninger for, vi kan følge med udviklingen, hvilket er nødvendigt for at vi kan levere de bedste løsninger til vores rekvirenter, som er efterforskerne i NSK samt landets politikredse.
Vi vil desuden se positivt på, hvis du har:
- Erfaring med operativt baseret Windows IT-udstyr, VPN og enkle net-værksløsninger
- Erfaring med tekniske efterforskningsskridt
- Erfaring med og forståelse af strafprocessuelle tvangsindgreb
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. september 2026.
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.
Du stationeres i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal foreløbig forrette tjeneste i Center for Organiseret kriminalitet Vest på en adressen omkring Aarhus/Randers/Viborg.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – YHEM. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte politikommissær Jesper Compier på telefonnummer 5118 0553.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt pass-word) eller
- man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 12. marts 2026.
Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbart forlængelse af ansøgningsfristen.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet.
Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.
National enhed for særlig Kriminalitet som arbejdsplads
I National enhed for Særlig Kriminalitet bliver du en del af en landsdækkende specialenhed, hvor højt specialiserede fagfolk arbejder tæt sammen med et fælles formål: at beskytte Danmark mod den mest komplekse og samfundsskadelige kriminalitet. Det er en særlig opgave.
Vi efterforsker og strafforfølger komplekse sager inden for organiseret kriminali-tet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet. Derudover understøtter vi også politikredsene i hele Rigsfællesskabet med vores særlige ekspertise i krimi-nalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.
Når du træder ind ad døren i National enhed for Særlig Kriminalitet, møder du politifolk, anklagere, analytikere, teknikere, it-specialister, administrative og mange andre fagligheder. Vi er mange – og vi er forskellige. Du får godt 1.200 dedikerede kolleger, der trods forskelligheder har det til fælles, at vi alle bidrager med hver vores særlige styrke og dybe faglighed.
Kriminaliteten udvikler sig hele tiden, og det samme gør kravene til os. Derfor prioriterer vi faglig udvikling, vidensdeling og samarbejde højt.
I National enhed for Særlig Kriminalitet finder vi stor mening i vores arbejde, fordi vores opgaver har et klart og vigtigt formål. Det, vi gør, bidrager direkte til at beskytte samfundet og styrke retssikkerheden. Det er et særligt ansvar. Det er derfor, vi arbejder i National enhed for Særlig Kriminalitet.
Aarhus C