Jobbeskrivelse
Vil du omsætte borgernes perspektiver til udvikling af politiet?
Vil du omsætte borgernes perspektiver til udvikling af politiet?

Vil du være med til at styrke relationen mellem borgerne og Københavns Politi og bidrage til et politi baseret på tillid, dialog og viden? Som akademisk medarbejder i Københavns Politis Borgerråd får du en central rolle i at indsamle borgernes erfaringer og perspektiver og omsætte dem til indsigter, der kan udvikle politiets arbejde og relation til borgerne. Du arbejder med inddragelse, analyse, læring og implementering. I samarbejde med kolleger, borgere og eksterne samarbejdspartnere er du med til at drive et område af stor strategisk betydning: at styrke tilliden mellem borgere og politi og udvikle et politi, som lytter, er understøttet af viden og tæt på de mennesker og det samfund, vi er til for.

 

Om Københavns Politis Borgerrådet

 

Københavns Politis Borgerråd blev etableret i 2021, som en del af politikredsens ambition om at styrke dialogen med borgerne og udvikle politiet som en lyttende og lærende organisation. Gennem borgerrådsmøder og surveys inviteres borgere til aktivt at bidrage med erfaringer, perspektiver og idéer til udviklingen af politiets praksis. 

 

Borgerrådet giver et unikt indblik i borgernes perspektiv på politiets arbejde. I de kommende år er fokus rettet mod temaet ’borgernes møde med Københavns Politi’. Formålet er at få endnu større indsigt i og en endnu større forståelse af borgernes mange møder med politiet. Ambitionen er at omsætte denne viden til praksis, så vi udvikler en organisation, der fortsat er tæt på og i øjenhøjde med de mennesker, vi er til for.

 

Om stillingen

 

Som vores nye kollega får du en central rolle i den fortsatte drift og udvikling af Borgerrådet. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem analyse, facilitering, inddragelse, rådgivning og implementering. Som en del af teamet får du medansvar for hele processen fra planlægning og gennemførelse af borgerrådsmøder og undersøgelser, til analyse og omsætning af indsigter til organisatorisk læring.


Du bliver faglig drivkraft for udviklingen af Borgerrådets arbejde med at styrke forståelsen af ’borgernes møde med Københavns Politi’ og forventes at bidrage til metodeudvikling, vidensopbygning og organisatorisk forankring på området.
Stillingen indebærer en bred kontaktflade på tværs af Københavns Politi og forudsætter, at du kan skabe, udvikle og vedligeholde stærke relationer internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.

 

Dine primære opgaver

 

Du vil blandt andet skulle:
•    planlægge, koordinere og gennemføre borgerinddragelsesprocesser med fokus på at borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere bidrager til udviklingen af politiets praksis, service og relation til borgerne.
•    indsamle, bearbejde og analysere kvalitative og kvantitative data om borgernes oplevelser, erfaringer og perspektiver.
•    udarbejde analyser, afrapporteringer, beslutningsoplæg og anbefalinger til den øverste ledelse.
•    omsætte borgerperspektiver til læring og konkrete tiltag i organisationen samt udvikle og videreudvikle på metoder til organisatorisk læring.
•    formidle resultater, indsigter og anbefalinger internt og eksternt, herunder facilitere workshops og læringsforløb for medarbejdere og ledere.
•    bidrage til udviklingen af Københavns Politi som en lyttende, inddragende, lærende og vidensbaseret organisation.

 

Om dig

 

Du er både relationelt og analytisk stærk og motiveres af at forstå komplekse sammenhænge og forskellige perspektiver. Samtidig er du god til at omsætte viden til handling og skabe fremdrift i udviklingsprocesser, hvor mange aktører spiller sammen. Du har desuden interesse for demokratiske processer og udvikling af den offentlige sektor. Du har en relevant akademisk uddannelse og gerne erfaring fra en politisk styret organisation eller større privat eller offentlig virksomhed.

 

Vi lægger vægt på, at du:

•    evner at bevæge dig mellem strategiske drøftelser, analytisk fordybelse og praktisk gennemførelse 
•    kan skabe tillidsfulde relationer og samarbejde på tværs af fagligheder, niveauer og organisationer.
•    har erfaring med analysearbejde og anvendelse af både kvalitative og kvantitative metoder.
•    har stærke faciliterings- og procesledelseskompetencer samt erfaring med projekt- og forandringsledelse.
•    har forståelse for eller erfaring med borgerinddragelse, samskabelse eller andre involverende metoder.
•    kan omsætte komplekse problemstillinger til klare budskaber og konkrete anbefalinger.
•    trives med at udfordre eksisterende perspektiver konstruktivt og skabe opbakning til nye løsninger.
•    er nysgerrig, initiativrig og drevet af at skabe værdi for borgere, politi og samfund.

 

Om os

 

Borgerrådet er organisatorisk placeret i Forebyggelsessekretariatet, som er en del af Forebyggelsesafdelingen i Københavns Politi. Forebyggelsessekretariatet fungerer som et videns- og udviklingscenter, der understøtter politikredsens kriminalitetsforebyggende arbejde gennem analyse, udvikling og koordinering af strategiske indsatser. Vi arbejder tæt sammen med ledere og medarbejdere på tværs af organisationen samt med eksterne samarbejdspartnere.
Forebyggelsessekretariatet består af en leder og ca. tolv medarbejdere med enten akademisk baggrund, politifaglig baggrund eller en kombination af begge dele. Vi er kendetegnet ved høj faglighed, samarbejde og et fælles ønske om løbende at udvikle vores opgaveløsning. Vi prioriterer et fagligt fællesskab hvor sparring, feedback og refleksion er en naturlig del af hverdagen. Gennem en kultur præget af psykologisk tryghed, tillid og nysgerrighed skaber vi gode rammer for læring, udvikling og høj kvalitet i vores arbejde.

 

Vi tilbyder

 

Du får mulighed for at arbejde med et område af stor strategisk betydning for Københavns Politi og bidrager til udviklingen af et politi, der bygger på inddragelse, tillid og viden.

Vi tilbyder:
•    en central rolle i udviklingen af Københavns Politis arbejde med borgerinddragelse.
•    et fagligt udfordrende og meningsfuldt arbejdsområde med stor samfundsmæssig betydning.
•    stor indflydelse på udviklingen af Borgerrådets arbejde og metoder.
•    gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem uddannelse, netværk og faglige fællesskaber.
•    tæt samarbejde med engagerede kolleger og ledere på tværs af organisationen.
•    et stærkt fagligt fællesskab præget af sparring, læring og udvikling.
•    fleksibilitet og mulighed for at præge egne arbejdsopgaver.

Vi søger en kollega, der ønsker at gøre en reel forskel for relationen mellem borgere og politi – og som kan omsætte borgernes stemmer til viden, læring og udvikling til gavn for både borgere, politi og samfund.


Løn- og ansættelsesforhold 

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 

 

Du bliver indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer. 

 

Du bliver ansat på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt inkl. frokost. 

 

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Politigården, 1567 København V. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder. 

 


Kontakt og ansøgning 

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Henrik Rysbakke Nielsen, tlf.: 93500450 eller sektionsleder Mikkel Christiansen, tlf.: 93500969.

 

Når du søger en stilling i Politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i Politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

 

Foruden din ansøgning og CV bedes du oploade dit eksamensbevis. Du skal oploade alle dokumenter i pdf-format. 

 

Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist d. 29 september 2026.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  29.09.2026
Ansøgningsfrist:  29.09.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid