Jobbeskrivelse
Konsulent (politi) søges til Sektionen for teknisk efterforskning i NC3 i NSK
Konsulent (politi) søges til Sektionen for teknisk efterforskning i NC3 i NSK

Konsulent, politi, søges til Sektionen for teknisk efterforskning i NC3 i NSK

Nationalt Cyber Crime Center, National enhed for Særlig Kriminalitet
Sektionen for teknisk efterforskning i NC3 søger en erfaren specialist med solid efterforskningsbaggrund og stærk faglighed i brugen af forensics-værktøjer. Brænder du for at bidrage til efterforskningen af digitale spor i straffesager? Har du de tekniske kompetencer, analytiske evner og den nødvendige viden til at opklare nogle af landets mest alvorlige og komplekse sager? Så er du måske vores nye specialist.


Din nye hverdag
NC3 har det overordnede politifaglige ansvar for at understøtte dansk politis efterforskning af kompleks it-relateret kriminalitet. I Sektionen for teknisk efterforskning understøtter vi efterforskninger i hele dansk politi inden for den mest alvorlige og komplekse kriminalitet, og vi har et tæt og godt samarbejde med politikredsene, som vi bistår med at finde spor og beviser på digitale enheder. Her bliver du en del af en spændende hverdag, hvor du på lige fod med erfarne og dygtige kollegaer arbejder sammen om at løse vigtige og komplekse efterforskningsopgaver. Vi er en fleksibel og uformel arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på god trivsel i hverdagen. Sammen løser vi de mange forskellige opgaver, hvoraf hoveddelen er med fokus på efterforskning af kriminalitetsområder som drab, terror, økonomisk kriminalitet og handel med narkotika. Som specialist bliver du en central del af efterforskningen og samarbejder tæt med den anmodende kreds eller under NSK´s regi. Dine primære arbejdsopgaver vil være analyse ved brug af NC3’s analyseværktøjer, visitation af NC3-anmodninger samt kvalitetssikring af de it-tekniske erklæringer, som sektionens it-efterforskere udarbejder. Vi forventer, at du bruger din faglighed og logik til at koordinere vores it-efterforskninger og i forbindelse med sparring med de andre it-efterforskere i afdelingen.

Vores nye konsulent
Du skal have en politifaglig uddannelse (Politiets Basisuddannelse). Vi søger en konsulent, der besidder specialiseret viden og kompetencer og er i stand til at løse specialiserede opgaver, og som samtidig udviser en vis selvstændighed i opgaveløsningen, hvilket er en forudsætning for indplaceringen i stillingen. S
om specialist skal du hele tiden have øje for den brede vifte af it-værktøjer, som NC3 kan tilbyde politikredsene og NSK’s enheder i deres efterforskninger – og dermed være med til at sikre en effektiv straffesagsbehandling i hele politiet og anklagemyndigheden. Du bliver en vigtig sparringspartner for dine kolleger i sektionen og du bidrager aktivt til udvikling og fornyelse i NC3 – og i dansk politi som helhed. Det forventes, at du er god til at samarbejde på tværs af fagområder, både alene og som en del af et team. Endvidere forventes det, at du har bred efterforskningsmæssig erfaring og stor faglig viden inden for it-teknisk efterforskning samt brugen af forensics-værktøjer.


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter nærmere aftale.

 

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som Konsulent i løngruppe 3, sats 2 (skalatrin 44). Eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

 

Du stationeres indtil videre i National enhed for Særlig Kriminalitet, og skal foreløbig forrette tjeneste i Nationalt Cyber Crime Center. 

 

Der vil ved MUS blive udarbejdet en plan for relevant efter- og videreuddannelse, der vedligeholder og udvikler dine specialistkompetencer.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIG. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Politikommissær Simon Moresco på telefon 51483353. 

 

Stillingen skal søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem: https://job.politi.dk/ 

 

Du har to muligheder for at søge:
-    Via karriereportalen: Log ind via fanen ’Fra kandidat til kollega’ og ’medarbejder login’ med din politimail.
-    Via jobportalen: Opret en profil og søg med din private mailadresse.

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (kopiér link og indsæt i browseren på POLintra).

 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 17. september 2025.

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet.

 

Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.

 

Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristens udløb.

 

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. 

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og digital kriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. 

Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt. 

NSK har lokationer i Glostrup, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  17.09.2025
Ansøgningsfrist:  17.09.2025
Arbejdsgiver:  National enhed for Særlig Kriminalitet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid