Jobbeskrivelse
Nordjyllands Politi tilbyder praktikplads til en IT udvikler
Nordjyllands Politi tilbyder praktikplads til en IT udvikler

I efteråret 2025 har Nordjyllands Politi mulighed for at tilbyde en praktikplads til én IT-studerende.

 

Der er meget få kriminalitetsformer som ikke efterlader digitale spor, hvorfor Nordjyllands politi til stadighed udvikler og afsøger metoder og teknikker ift. at blive endnu bedre til hurtigt at opdage disse spor – samt at kunne forstå hvad de betyder. Metoderne der afsøges, er alt lige fra effektiv brug af eksisterende digitale værktøjer, over automatisering af sagsgange vha. programmering til brug af maskinlæring og kunstig intelligens til indledende fortolkning af større datamængder. 

 

Som praktikant hos os får du mulighed for at afprøve dine teoretiske og metodiske kompetencer fra studiet i praksis, dine primære udviklingsværktøjer vil være VS Code og Python.

 

Under dit praktikopholdet vil du have din daglige gang hos specialiserede tekniske efterforskere som beskæftiger sig med en bred vifte af digitale spor, og du vil ved selvsyn stifte erfaring med de særegnede og spændende etiske og juridiske problemstillinger som findes i politiets efterforskningsarbejde.

 

Du vil i samarbejde med politiets IT-ingeniør blive inddraget ift. videreudvikling af eksisterende software til bearbejdning af data. Herudover, alt efter behov og dine specifikke kompetencer, vil du blive involveret i udviklingen af mindre stykker software (scripts) til støtte for konkrete efterforskninger.

 

Det er en fordel hvis du har praktisk erfaringer med maskinlæring og Python.

 

Din profil: 
-    Du er i gang med en relevant it-uddannelse
-    Du kan arbejde selvstændigt, er initiativrig og bidrager med nye perspektiver ud fra din faglige baggrund
-    Du er skriftlig velformuleret og formår at formidle din viden. 
-    Du har en faglig interesse for emneområdet
-    Du har gode samarbejdsevner

 

Du skal påregne, at indgå i løsningen af forskellige typer opgaver, ligesom du får mulighed for at indgå i efterforskninger. Du bliver en fast del af arbejdspladsens sociale liv, ligesom du deltager på lige fod med os andre i mødeaktivitet mv.

 

Praktikforløbet:
Du vil blive tilknyttet Teknisk Efterforskning hos Nordjyllands Politi.

 

Ved opstart vil du modtage undervisning og blive sat grundigt ind i, hvad der forventes af dig. Du vil indgå i et tæt samarbejde med politi, jurister og administrative medarbejdere. Det er et stort ønske fra vores side, at du tør sætte din faglighed i spil og tør udfordre det bestående. Dette vil give dig det største udbytte af opholdet hos os, ligesom vi vil få belyst, hvorfor det er relevant at vurdere din faglighed som en fast del af sektionen.

 

Du har mulighed for faglig sparring fra politiets it-ingeniør samt øvrige ansatte med forståelse for vores it-faglige behov. 


Løn- og ansættelsesvilkår

Praktikopholdet er ulønnet og følger dit studies overordnet praktikplan.

 

Arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen.

Dit arbejdssted bliver Nordjyllands Politi, Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg. 

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du og en evt. ægtefælle/samlever kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du/I skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Kontakt og ansøgning

Vi forventer løbende at holde samtaler – og grundet tidshorisont ift. den efterfølgende sikkergodkendelse, anbefaler vi, at du ansøger hurtigst muligt.

 

Har du spørgsmål, kan du rette henvendelse til leder af Teknisk Efterforskning, politikommissær Kasper Bang, tlf. 2843-2015.

 

Du kan finde information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.job.politi.dk.

 

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

 

Relevante bilag bedes vedlagt, herunder dokumentation for, at du er aktiv studerende samt indskrevet ved en højere læreanstalt.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.


Lidt om os
Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 830 ansatte i Nordjyllands Politi; hovedstationen er placeret i Aalborg derudover er der patrulje- og efterforskningscentre i Frederikshavn, Hjørring og Hobro.

Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger.

Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet.

Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder sammen om en professionel og helhedsorienteret opgaveløsning. Som en del af Dansk Politi og Anklagemyndigheden arbejder vi – i samarbejde med det øvrige samfund – for, at Nordjylland er trygt og sikkert.
 
Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  09.05.2025
Ansøgningsfrist:  09.05.2025
Arbejdsgiver:  Nordjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Aalborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid